Dødsbo kunne ikke indtræde i sag om fratagelse af afdødes statsborgerskab
Udlændige- og Integrationsministeriet traf i 2020 afgørelse om fratagelse af A’s danske statsborgerskab, da han sammen med sin familie i 2014 var rejst til Syrien for at tage ophold der.
A indbragte denne afgørelse for domstolene. Både byretten og landsretten fastholdt ministeriets afgørelse om fratagelse af A’s statsborgerskab. A fik i november 2023 tilladelse til at indbringe sagen for Højesteret. I begyndelsen af 2024 opdagede sagens parter dog, at A var afgået ved døden i Syrien den 19. august 2023, og for Højesteret handlede sagen derfor om, hvorvidt dødsboet efter A kunne indtræde i sagen om fratagelse af A’s statsborgerskab og således føre sagen om statsborgerskabet til ende.
Dødsboer har efter reglerne i dødsboskifteloven mulighed for at indtræde i retssager om krav, som tilkom afdøde, men nu tilkommer boet. Det er en forudsætning for, at dødsboet kan indtræde, at sagen vedrører et krav. Højesteret fandt, at sagen, da denne drejede sig om A’s statsborgerskab, angik en personlig rettighed og ikke et krav. Det gjorde ingen forskel for vurderingen af, om der var tale om et krav, at A’s dødsbo havde oplyst, at det under sagen ville nedlægge påstand om betaling af godtgørelse til dødsboet, med henvisning til at afgørelsen om frakendelse af statsborgerskabet var ugyldig.
Det var derfor afgørende for dødsboets mulighed for at indtræde i sagen, at sagen angik en personlig rettighed og ikke et krav.