Ægtepagt/særeje
Der findes 3 hovedtyper af særeje: skilsmissesæreje, fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Derudover kan et særeje for eksempel tidsbegrænses, der kan oprettes brøkdelssæreje, sumsæreje, særeje på pensioner, ligesom der kan aftales særeje på et specifikt aktiv, f.eks. virksomheden. Endelig kan der med ægtefælleloven der trådte i kraft 1.1.2018 ved ægtepagt træffes aftaler omkring gæld.
Mulighederne er mange. Vi kan hjælpe dig med at skræddersy den ægtepagt der passer til dine og virksomhedens behov.
Hvilken slags særeje bør jeg overveje for min virksomhed
Hvis du driver en virksomhed, som du på den ene side ikke ønsker skal indgå i bodeling ved skilsmisse, men du på den anden side heller ikke ønsker at din ægtefælle skal stilles økonomisk dårligt, hvis I bliver skilt, kan en løsning være, at I indgår ægtepagt om sumdeling. Det er typisk relevant for ægtefæller, hvor virksomhedsejeren ejer alle aktiverne, men den anden ægtefælle kun har beskedne eller ingen aktiver.
Ægtepagt om sumdeling betyder, at I på forhånd aftaler i ægtepagten, hvor stort et beløb der skal indgå i delingen, hvis I bliver skilt. En ægtepagt om sumdeling giver et klart billede af, hvad en skilsmisse kan betyde i kroner og øre for dig og din virksomhed.
En anden løsning er at gøre hele din virksomhed til særeje. Hvis du driver virksomhed sammen med andre, f.eks. som anparts- eller aktieselskab, er der også et hensyn at tage til dine medejere, nemlig at sikre virksomhedens fortsatte drift, hvis du skulle skilles.
Har du et holdingselskab, er det holdingselskabet, der skal gøres til særeje. På den
måde sikrer du hele din virksomhed, herunder underliggende driftsselskaber, ved skilsmisse.
Husk også at hvis alene virksomheden gøres til særeje, mens alt hvis I i øvrigt ejer skal være
delingsformue, bør der tages specifikt stilling, hvilken formueform, det der tages ud af virksomheden, skal være. Udgangspunktet er, at indtægter og surrogater af særejet også er særeje. Det betyder altså, at hvis der løbende tages f.eks. 50.000 kr. ud pr. måned fra virksomheden svarende til din ægtefælles løn, vil dine 50.000 kr. fortsat være særeje, og det, du køber for den, vil også være særeje, mens din ægtefælles løn, og det der erhverves herfor, vil være delingsformue.
Kompensationskrav når der er særeje
Hvis I har oprettet en ægtepagt, hvor din virksomhed er gjort til dit særeje eller hvorefter alt hvad I hver især ejer er jeres særeje, og der samtidig er stor forskel på jeres formue ved separationen/skilsmissen, vil din ægtefælle muligvis have mulighed for at kræve kompensation. Dette er en mulighed hvis din ægtefælle efter bodelingen bliver stillet urimeligt økonomisk. Tilsvarende vil din ægtefælle have mulighed fir at gøre et kompensationskrav gældende, hvis denne i væsentlig grad har medvirket til, at din særejevirksomhed er steget væsentligt i værdi.
Tinglysningsafgiften er 1850 kr.
En ægtepagt om særeje beskytter således ikke altid værdien af din virksomhed 100 %, men ifølge retspraksis skal der meget til før en ægtefælle får ret til kompensation.
Ved vurderingen af rimelighedskompensation lægges vægt på ægteskabets varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællers indtægts-, formue- og pensionsforhold og omstændighederne i øvrigt.
I retspraksis er foreløbig højeste rimelighedskompensation tilkendt med kr. 1 mio. og hvor der var tale om en særdeles stor særejeformue. Der er endnu ikke retspraksis omkring medvirkenskompensation.
Hvordan oprettes en ægtepagt?
En ægtepagt skal være skriftlig og skal underskrives af begge parter og tinglyses i Personbogen for at den er gyldig. Tinglysningsafgiften udgør kr. 1.660.
