Internationale ægteskaber, separation, skilsmisse og håndtering af aktiver i udlandet.
I Danmark skal man altid indlede en separation eller en skilsmisse med at ansøge herom ved Familieretshuset. Familieretshuset kan evt. ved uenighed videresende sagen til Familieretten. Det gælder som en hovedregel, at mindst den ene ægtefælle skal have ophold i Danmark eller at begge ægtefæller er danske statsborgere, for at sagen overhovedet kan indledes i Danmark. Du skal sammen med din advokat have afklaret, om det vil være en fordel for dig, at en evt. ægtefællebidragssag kommer til at køre i Danmark. Det kan vi hjælpe med.
Når ovenstående er afklaret, kan det være vigtigt at ansøge om separation/skilsmisse hurtigt, da der gælder et internationalt princip om, at en retssag anlagt i f.eks. Danmark skal udsættes og evt. helt bortfalder, hvis der inden da er anlagt en tilsvarende sag i f.eks. USA.
Familieretshuset og Familieretten tager sig af separation, skilsmisse, ægtefællebidrag og spørgsmål vedr. børn.
Et andet vigtigt spørgsmål at få afklaret er, hvilke nationale lovregler der skal anvendes, når boet skal deles. Siden 1.1.2018 har det været sådan, at det afgørende er, hvilket land ægtefællerne bor i på tidspunktet for ægteskabets indgåelse, eller i hvilket land de først flytter sammen til efter ægteskabets indgåelse. Dvs. hvis parterne bor sammen i Danmark ved ægteskabets indgåelse, vil dansk ret finde anvendelse, også selvom de fx er blevet gift i USA. Hvis ægtefællerne ikke bor i Danmark ved ægteskabets indgåelse, er det loven i det land, hvor begge boede ved indgåelsen af ægteskabet, eller hvor de først bor sammen, der finder anvendelse på deres formueforhold. Sammen med din advokat skal det kortlægges, hvilket lands ret, der gælder for dit ægteskab.
En nyere regel betyder, at når et ægtepar flytter til Danmark fra f.eks. Frankrig, og derefter bor 5 år i Danmark, så kan de hver især i skilsmissesituationen påberåbe sig, at de skal dele deres bo efter danske regler. Denne regel vil formentlig komme som en overraskelse for flere. Hvis ægtefællerne fx har indgået en ægtepagt om særeje i Frankrig er den uden værdi efter 5 år i Danmark, hvis den ikke er tinglyst i Danmark. Hvis deres hjemlands regler f.eks. betyder, at de ikke skal dele det, som de ejede før de blev gift, så er det uden betydning, når de har boet 5 år i Danmark, fordi man i Danmark også deler det, man ejede før man blev gift. Hvis du ønsker en afklaring af, hvordan du er stillet efter 5 år i Danmark, bør du kontakte en advokat og høre, hvordan du og din ægtefælle kan indgå forpligtende aftaler i tilfælde af skilsmisse.
Hvis ægtefællerne ikke kan nå frem til en frivillig aftale om deling af deres fælles bo, skal der indledes en sag hos Skifteretten.
Det er en særlig udfordring for Skifteretten, når boet omfatter f.eks. virksomheder og ejendomme i udlandet. Disse aktiver skal vurderes, og det skal afgøres, om der er skat, der skal betales ved evt. salg nu eller i fremtiden – eller særlige krav der skal opfyldes for den, der vil overtage aktivet. Ofte kræver det sagkyndig indsigt fra en specialist i udlandet.