Ny afgørelse fra Højesteret stadfæster tidligere praksis omkring værdiansættelse af gældsbreve i gaveafgiftssager
Af advokat Anne Kjærhus Mortensen
I en netop afsagt afgørelse har Højesteret – på linje med tidligere praksis – slået fast, at værdien af anfordringsgældsbreve/familiegældsbreve skal ansættes til kurs 100 ved beregning af gaveafgift. Sagen, som blev behandlet ved Vestre Landsret og senere Højesteret, omhandlede spørgsmålet om kursfastsættelse af et gældsbrev mellem en mor og hendes to børn.
Baggrund
I 2007 fik to børn, B1 og B2, en række aktier fra deres far som led i et generationsskifte. En del af købesummen blev finansieret via anfordringsgældsbreve til faderen. Efter faderens død i 2013 overgik gældsbrevene til moderen som kreditor. Moderen valgte efterfølgende at eftergive gælden på i alt ca. 37,2 millioner kroner.
Sagen blev indbragt for skattemyndighederne, der stillede spørgsmål ved værdiansættelsen af gældsbrevene, som børnene havde anvendt som en del af gaveoverførslen. Skattemyndighederne fastsatte værdien af gældsbrevene til kurs 100, hvilket blev bekræftet af Højesteret.
Højesterets afgørelse
Højesteret udtalte, at anfordringsgældsbreve, som ikke forrentes og kan kræves tilbagebetalt når som helst, skal vurderes til kurs 100. Dette gælder også, selv om gælden reelt ikke kan forventes at blive indfriet fuldt ud. Ifølge Højesteret er dette i overensstemmelse med principperne i boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Højesteret præciserede, at der ikke er et aktivt marked for handel med sådanne gældsbreve, og at værdiansættelsen derfor må ske ud fra den pålydende værdi.
Betydning af afgørelsen
Med afgørelsen må praksis herefter anses for at ligge fast i forhold til værdiansættelse af anfordringsgældsbreve. Gældsbrevenes fulde pålydende værdi skal således som helt klart udgangspunkt lægges til grund, også i tilfælde hvor indfrielse af gælden ikke er realistisk.