PKT. 1 – HVORDAN FOREGÅR EN DØDSBOBEHANDLING
Når der sker et dødsfald, skal der tages stilling til, hvordan boet skal behandles. Behandlingsmåden er afgørende for, om skiftet gennemføres eller udskydes (uskiftet bo).
Bedemanden anmelder dødsfaldet, hvorefter der indkaldes til et vejledningsmøde i Skifteretten. Mødet holdes som et telefonmøde. På mødet drøftes behandlingsform. Hvis du anvender en advokat, vil advokaten indsende oplysningerne til Skifteretten, og bobehandlingen kan herved fremskyndes.
Når der er taget stilling til, hvordan boet skal behandles, fremsendes skifteretsattesten. Skifteretsattesten er det dokument, der siger, hvem der kan råde i boet. Deri ligger, at der ikke kan rådes i boet før boet er udleveret/der er modtaget skifteretsattest.
Der findes 5 forskellige former for skifte: boudlæg, ægtefælleudlæg, uskiftet bo, privat skifte herunder forenklet privat skifte og bobestyrerbehandling. Hvilken form, der skal anvendes, afhænger af hvor mange og hvilke midler der er i boet, hvem der er arvinger samt skattemæssige forhold.
PKT. 2 – TJEKLISTE TIL DØDSBOBEHANDLING
- Stillingtagen til valg af skifteform.
- Udlevering af boet. Indtil boet er udleveret kan der ikke ske råden i boet.
- Indrykning af proklama i Statstidende, der giver kreditorer mulighed for inden for 8 uger at anmelde deres krav i boet. Anmeldelse sker på skifteportalen. Der indrykkes proklama i forbindelse med alle bobehandlingsformer undtagen boudlæg.
- Overblik over boets aktiver og passiver og stillingtagen til hvad der skal ske hermed. Ved boudlæg og ægtefælleudlæg opgøres boet i forbindelse med udlevering. Ved uskiftet bo skal der inden 6 mdr. indleveres en formueopgørelse til Skifteretten. Ved privat skifte og bobestyrerbo skal der dels indleveres en åbningsstatus over værdierne pr. dødsdagen og dels en boopgørelse med skæring pr. boets afslutning. I nogle tilfælde kan det være relevant, at skifte boet pr. dødsdagen og således lade opgørelsesdagen i boopgørelsen være dødsdagen.
- Hvis boet er skattepligtigt, skal der sammen med boopgørelsen indsendes en selvangivelse til skifteret og skat.
- Må det antages at boet er, eller viser det sig at være insolvent, bliver boet behandlet efter reglerne om bobestyrerbehandling ved en bobestyrer, som Skifteretten udpeger. Boet behandles her i vidt omfang på samme måde som et konkursbo.
- Skat påser værdiansættelsen og en evt. skatteberegning.
- Skifteretten påser afgiftsberegningen.
- Når boopgørelsen er godkendt af både skat og Skifteretten, sender Skifteretten en afgiftsopkrævning. Når afgiften er betalt og arven udloddet er behandlingen afsluttet.
PKT. 3 – DØDSFALD OG VIRKSOMHED
Som virksomhedsejer bør du være opmærksom på, hvad der sker med virksomheden ved dit dødsfald. Når en virksomhedsejer dør, forsvinder der et bærende element i virksomheden, og det kan derfor være vigtigt at tage stilling til, hvorvidt virksomheden skal fortsætte og hertil hvem der skal overtage hvilke funktioner. Sikringen af virksomheden ved død skal ske ved testamente.
Det er i den forbindelse særligt vigtigt at være opmærksom på formueforhold, afgift, skattemæssige forhold men også arvingsmæssige forhold. F.eks. er udgangspunktet at umyndige børn skal have deres arv udlagt kontant.
Ud over at der skal gøres særlige overvejelser som virksomhedsejer i forbindelse med oprettelse af testamente, er det også afgørende, at der i forbindelse med selve dødsfaldet gøres særlige overvejelser, herunder i forhold til valg af skifteform, da der særligt når afdøde var virksomhedsejer kan være væsentlige skattemæssige overvejelser.
PKT. 4 – HVAD ER FORSKELLEN PÅ ET PRIVAT SKIFTE OG ET BOBESTYRERBO
For at et bo skal skiftes privat skal en række betingelser være opfyldt: Et privat skifte forudsætter at alle arvinger anmoder om det, og at alle arvinger er alene om alle forhold. Der skal, for at et bo kan skiftes privat, være en arving, der kan underskrive en solvenserklæring. Heri ligger at minimum en arving skal være solvent og ikke under værgemål eller ikraftsat fremtidsfuldmagt. Er alle arvinger bosat i udlandet, kan boet ikke skiftes privat, medmindre der stilles sikkerhed for afgiften. Endelig er det en forudsætning, at boet er solvent, at der ikke er et testamente, der bestemmer, at boet skal behandles som bobestyrerbo, og at der ikke er omstændigheder i øvrigt, som gør, at Skifteretten ikke synes det er betryggende, at boet skiftes privat.
Skiftes et bo privat træffer arvingerne herefter i forening bestemmelse om boets anliggender, herunder udfærdiger ovennævnte åbningsstatus samt boopgørelse mv. Arvingerne kan ved det private skifte også få hjælp fra en advokat. Særligt for det private skifte er, at arvingerne hæfter personligt og solidarisk, såfremt boets forpligtelser ikke opfyldes. Det private skifte kan i visse tilfælde overgå til et bobestyrerbo, f.eks. hvor boet viser sig insolvent, hvor der opstår uenighed mellem arvingerne i forbindelse med bobehandlingen eller hvis ikke boet kan afsluttes inden for 1 år, som er fristen i det privat skifte.
Boet behandles som bobestyrerbo, hvis ovennævnte betingelser ikke er til stede eller hvis arvingerne i øvrigt måtte ønske det. Boet udleveres i så fald enten til den i testamentet indsatte bobestyrer, til en bobestyrer arvingerne er enige om eller til en autoriseret bobestyrer i den pågældende retskreds. Du kan se de autoriserede bobestyrere i din retskreds på www.domstol.dk.
For bobestyrerboer gælder, at bobestyreren arbejder for at fremme boet. Bobestyrer repræsenterer boet og dermed ikke en enkelt arving. Bobestyrer tager herved stilling til boets anliggender, og angår dette væsentlige spørgsmål, forelægges det arvingerne, hvorefter der forsøges at opnås enighed. Bobestyreren inddrager arvingerne i arbejdet som bobehandlingen skrider frem, og drøfter væsentlige spørgsmål på bomøder. På denne måde sikres det, at arvingerne også får indflydelse på behandlingen. Bobestyreren sørger for at indrykke proklama, få sendt de nødvendige oplysninger til Skifteretten og Skattestyrelsen, og alt det der ligger imellem.
PKT. 5 – ER USKIFTET BO DEN RIGTIGE LØSNING, NÅR JEG EJER VIRKSOMHED.
Man kan som ægtefælle sidde i uskiftet bo med sine fællesbørn, og med sin afdødes ægtefælles særbørn med deres samtykke. Det uskiftede bo kan efter omstændighederne forenkle processen ved ens ægtefælles dødsfald, men det er ikke altid den rigtige løsning.
Udover at muligheden for at sidde i uskiftet bo er underlagt en række betingelser, herunder at ægtefæller kun har mulighed for at sidde i uskiftet bo for den del af formuen, der er delingsformue, kan der også være fordele ved at skifte boet. Ud over at du ved at sidde i uskiftet bo kommer til at hæfte for din ægtefælles gæld, gælder også, at du kommer til at indtræde i den skattemæssige stilling. Dette kan i nogle tilfælde være hensigtsmæssigt, i andre tilfælde kan der været betydelige midler at spare ved at skifte boet. Dette bør drøftes nærmere med en advokat. Vær særlig opmærksom på at hvis din ægtefælle drev virksomhed i virksomhedsskatteordningen eller lign. ordninger vil der kunne blive udløst en skat uanset at boet skiftes og boet i øvrigt er skattefrit. Du bør således som ægtefælle søge nøje rådgivning forinden du tager stilling til valg af skifteform, hvis din ægtefælle var virksomhedsejer.
