Overvej nøje om uskiftet bo er den rigtige løsning.
Af Advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret & Råd Århus C
En nylig afgørelse har igen understreget vigtigheden af omhyggelig overvejelse, når det kommer til at vælge at sidde i uskiftet bo. Sagen, der blev afgjort den 2. maj 2025 af Vestre Landsret viser behovet for at forstå konsekvenserne af at vælge et uskiftet bo og at reagere hurtigt hvis forudsætningerne ændrer sig.
Sagen
Den 12. august 2022 fik M boet efter sin hustru udleveret til uskiftet bo. I forbindelse med udlevering modtog M en liste over anmeldte krav, der viste at disse væsentligt oversteg boets aktiver. Skifteretten vejledte samtidig om muligheden for at udtræde af det uskiftede bo, og lade boet overgå til insolvensbehandling. M oplyste imidlertid både her og ved to efterfølgende telefonsamtale med skifteretten, at han havde fået styr på gælden.
I juli 2024 blev M stævnet af en af H’s kreditorer, hvilket førte til at M i november 2024 anmodede om at genoptage boet, således han kunne udtræde af det uskiftede bo. Denne anmodning blev imidlertid grundet passivitet fra M’’s side afvist af Skifteretten. M indbragte spørgsmålet for landsretten, der stadfæstede.
Overvej om uskiftet bo er den bedste løsning for dig.
Derfor: hvis du er efterlevende ægtefælle så overvej nøje om uskiftet bo er det rette valg, eller om boet i stedet skal skiftes. Hvis du overtager et bo til hensidden i uskiftet bo indtræder du i din ægtefælles gæld. Hvis boet er insolvent skal du straks for at slippe ud af hæftelsen kontakte skifteretten.
Er boet lige på grænsen, så det ikke vides om boet er insolvent, kan du nogle gange få lov at indrykke proklama til statstidende før du tager stilling til om det skal være i uskiftet bo.
Er boet klart solvent, således der ikke er bekymring i forhold til gældshæftelse, skal du stadig overveje om uskiftet bo er det rette salg, da det ofte kan være skattemæssigt bedre at skifte boet. Dette kræver dog ofte at I inden dødsfaldet har lavet et testamente, hvor I begunstiger hinanden mest muligt.
Har du spørgsmål til uskiftet bo eller til hvordan I sikrer hinanden bedst muligt ved død så kontakte op på aarhusc@ret-raad.dk eller 89152500.
Kontakt Ret & Råd Grønbæk-Huuse
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en snak
Finder du ikke nok informationer om her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.
Ring til os på telefon +45 89 15 25 00 eller send en mail til aarhusc@ret-raad.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.