Det helt grundlæggende udgangspunkt i dansk ret er, at der er aftalefrihed således, at parterne kan aftale hvad de vil, så længe aftalerne ikke strid med lov og ærbarhed. En bodelingsaftale er en almindelig aftale, der som udgangspunkt er omfattet af denne aftalefrihed. Når ægtefæller indgår bodelingsaftaler selv, dvs. uden hjælp fra en bobehandler eller advokater, opstår der
dog til tider et spørgsmål om, hvorvidt en bodelingsaftale kan anses for at være gyldig og dermed bindende for parterne. Det kan være den ene part har fortrudt aftalen, at der er aktiver der ikke er taget stilling til eller lign.
Der kører løbende en del sager om hvorvidt indgåede bodelingsaftaler er bindende. Nedenfor kan du læse om en række af de momenter, der kan tages med i vurderingen heraf. Når det skal afgøres om en bodelingsaftale er bindende lægges der i praksis som udgangspunkt vægt på de almindelige regler om aftalers indgåelse. Noget af det første der ses på er, om parterne har afgivet et bindende løfte over for hinanden, således at parterne ved bodelingsaftalen har påtaget sig en retlig forpligtelse til at opfylde denne over for den anden part. Dette betyder i praksis, at der ses på, om man har forpligtet sig over for hinanden- Noget andet der lægges vægt på, når det skal undersøges om parterne har ønsket at forpligte sig retligt over for hinanden er, om bodelingsaftalen er indgået skriftligt eller mundtligt. Selvom en skriftlig bodelingsaftale ikke er et krav, kan en mundtlig bodelingsaftale være svær at bevise for den af ægtefællerne, der gør gældende, at der er indgået en aftale. Ved mundtlige bodelingsaftaler kan det derudover være svært at bevise, hvilke vilkår der er bestemt i aftalen. Den manglende skriftlighed kan således – og vil typisk – blive anset som et udtryk for, at der ikke er indgået en bindende aftale.
Parternes underskrift på bodelingsaftalen taler tillige for, at der er indgået en bindende aftale mellem parterne om delingen af deres fællesbo. Det forhold, at der er uklarhed om vilkår i bodelingsaftalen kan også i sig selv tages som udtryk for, at parterne slet ikke har indgået en bindende aftale. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor der er indgået en aftale, men hvor der ikke er sket fuld og endelig deling af parternes fællesbo, således at alle aktiver og passiver ikke er delt.
Hvis parterne endnu ikke har opfyldt aftalen, er det ikke ensbetydende med, at bodelingsaftalen ikke er bindende, men det kan dog indgå som en del af grundlaget for vurderingen af, om der er indgået en endelig aftale. Det antages generelt, at der stilles strenge krav til beviset for, at der er indgået en bodelingsaftale, og hvis en eller flere af ovenstående momenter ikke er opfyldt, kan det betyde, at bodelingsaftalen ikke anses for at være gyldig. Det antages tillige, at der stilles endnu strengere krav til beviset for, at der er indgået en aftale, hvis aftalen indebærer en skævdeling af boet. Det er derfor vigtigt at have ovenstående momenter i mente, når der udarbejdes bodelingsaftaler.
Står du over for en forestående bodeling og har brug for hjælp til udarbejdelse af bodelingsaftale eller har du lavet en bodelingsaftale med din eks-ægtefælle som du er i tvivl om hvorvidt er gældende så kontakt os på am@ret-raad.dk.