Håndtering af optioner, warrants og lign rettigheder ved separation/skilsmisse

Håndtering af optioner, warrants og lign rettigheder ved separation/skilsmisse.

Af advokat Anne Kjærhus Mortensen, Ret & Råd Århus C

Ved separation eller skilsmisse opstår der ofte spørgsmål omkring, hvordan aktiver som aktieoptioner, warrants og lign. tegningsretter skal behandles i forbindelse med den økonomiske bodeling. Hvis en ægtefælle er blevet tildelt sådanne finansielle rettigheder gennem sin ansættelse, kan det være uklart i hvilket omfang disse skal indgå, hvordan de skal værdiansættes, hvordan de skal behandles skattemæssigt etc.

Denne artikel gennemgår de vigtigste overvejelser vedrørende håndteringen af aktieoptioner og warrants mv. i forbindelse med separation og skilsmisse.

1. Aktieoptioner og Warrants i Bodelingen

Aktieoptioner og warrants er finansielle instrumenter, som giver en medarbejder ret til at købe aktier i virksomheden til en fastsat pris. I tilfælde af separation eller skilsmisse er det vigtigt at vurdere, hvornår disse optioner blev erhvervet, da alene det man ejer på tidspunktet for ophøret af formuefællesskabet indgår i den efterfølgende deling. Ophørsdagen er den dag der indleveres anmodning om separation/skilsmisse til Familieretshuset.

I forhold til spørgsmålet om hvornår rettighederne er erhvervet og dermed om de indgår, afhænger det af hvilke rettigheder der er tale om.

Tildelte aktieoptioner: Hvis aktieoptionerne ikke er blevet modnet (dvs. medarbejderen har ikke opnået retten til at udnytte dem), vil de som regel ikke blive betragtet som et erhvervet aktiv i bodelingen.

Modnede aktieoptioner: Når aktieoptionerne er modnet, men endnu ikke udnyttet, vil de som udgangspunkt indgå i bodelingen, da de har en økonomisk værdi, som kan realiseres. Det kan dog være svært at fastsætte værdien.

Udnyttede aktieoptioner: Hvis aktieoptionerne er blevet udnyttet, og aktierne er erhvervet før ophørsdagen, skal disse aktier medregnes i bodelingen.

2. Særeje og Aktieoptioner

Ægtefæller kan vælge at oprette en ægtepagt for at sikre, at visse aktiver, såsom aktieoptioner, bliver betragtet som særeje og dermed ikke indgår i bodelingen, herunder således der ikke opstår diskussioner omkring værdiansættelsen. Ægtepagten skal være præcist formuleret og tinglyst for at sikre for at være gyldig. Det er også vigtigt at være opmærksom på at ægtepagten sikrer selve optionen, men hvis optionen før separation/skilsmisse udnytter til at købe aktier og aktierne er købt for delingsformuemidler vil disse ikke være undtaget bodelingen.

Har du spørgsmål til håndtering af optioner, warrant og lign i forbindelse med en separation/skilsmisse eller har du spørgsmål til separation/skilsmisse i øvrigt så kontakt os på aarhusc@ret-raad.dk eller 89152500.

Kontakt Ret & Råd Grønbæk-Huuse

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en snak

Finder du ikke nok informationer om her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.

Ring til os på telefon +45 89 15 25 00 eller send en mail til aarhusc@ret-raad.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Privatliv
Ret & Råd Grønbæk-Huuse
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.

Tredjeparts-cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonym information, såsom antallet af besøgende og de mest besøgte undersider.

Hold denne cookie aktiveret for at hjælpe os med at forbedre vores hjemmeside.