(+45) 89 15 25 00 aarhusc@ret-raad.dkk

Fremtidsfuldmagt for virksomhedsejeren og hvordan bruger man den til at sikre generationsskiftet?

Fremtidsfuldmagt for virksomhedsejeren og hvordan bruger man den til at sikre generationsskiftet?
17. april 2023 author

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt bruges til at bestemme, hvem der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, såfremt du selv bliver ude af stand hertil. Den kan således laves til at sikre både dine privatøkonomiske og personlige forhold samt dine virksomhedsforhold. Når man som virksomhedsejer laver en fremtidsfuldmagt, som skal sikre virksomheden, skal man bla.
overveje:

– 1) om der allerede i virksomhedsregi er regler der regulerer i fald du bliver ude af stand til at varetage dine anliggende, således der tages højde herfor ved oprettelse af fremtidsfuldmagten.
– 2) er det samme person der skal varetage dine privatøkonomiske forhold samt dine virksomhedsforhold.
– 3) skal der være et tilsyn.
– 4) skal opgaven kunne delegeres og i bekræftende fald til hvem.
– 5) skal der være underliggende retningslinjer som gør det nemmere særligt i forhold til virksomhedsdelen at sætte sig ind i driften mv.
– 6) hvor længe skal driften fortsætte via fuldmagten- hvad skal sigtet med fuldmagten være?
– etc.

Fremtidsfuldmagt i forhold til generationsskifte?

En fremtidsfuldmagt er også relevant i forhold til hvis I er ved at generationsskifte til sikring af, hvis der sker noget enten på den ene eller den anden side undervejs i generationsskifte, således at generationsskiftet kan gennemføres hhv. tilbagerulles. Det er i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at hvis generationsskiftet indebærer gavemomenter skal disse klart og konkret anføres- uden der er overladt et skøn heri. Pas i den forbindelse også på i forhold til selvkontrahering, da der i forhold til lov om fremtidsfuldmagter gælder et forbud mod
selvkontrahering. Mange vælger i forbindelse med generationsskiftebestemmelser at have underliggende interne retningslinjer, da fuldmagten som sådan offentliggøres ved ikraftsættelse. Endelig bør testamente og dermed det skatte/afgiftsmæssige sammentænkes med fuldmagten og generationsskiftet.

Hvis du har spørgsmål til oprettelsen af en fremtidsfuldmagt eller testamente, herunder i forbindelse med et forestående generationsskifte, så kontakt os på am@ret-raad.dk.