Vi får flere og flere digitale platforme og digitale aktiver. Men hvad ønsker du der skal ske med dit digitale liv den dag du dør?
På samme måde som dine fysiske aktiver (bil, hus, konti, indbo etc.) er det vigtigt, at du forholder dig til, hvad der skal ske med fx dine data på computere, spilkonto, facebooke etc., når du ikke her mere.
Jeg vil gerne give tilladelse til mine efterladte
Hvis du ønsker, at din ægtefælle, dine nærmeste pårørende eller anden familie skal have adgang til dine digitale rettigheder ved din død, skal du tage stilling til det i god tid.
Adgang til e-Boks:
Når Folkeregistret har noteret et dødsfald, spærres afdødes e-Boks. Herefter kan de efterladte eller bobestyreren søge om adgang til afdødes e-Boks på deres hjemmeside. Her skal man blandt andet bruge en skifteretsattest og/eller skiftefuldmagter. Der kan kun gives adgang til én e-Boks, selvom der er flere efterladte. Post fra det offentlige opbevares i e-Boks i 5 år efter dødsfaldet. Dokumenter fra private afsendere slettes efter 15 måneder. Det kan for eksempel være bank, fagforening eller forsikringsselskab.
Adgang til borger.dk:
Når nogen er død, lukker adgangen til alle informationer på borger.dk. Det er desværre ikke muligt at søge adgang til afdødes data på borger.dk.
Har du brug for at få adgang til informationer, må du kontakte de enkelte myndigheder for at få de oplysninger, du har brug for. Det kan for eksempel være Skattestyrelsen eller afdødes læge.
Adgang til sundhed.dk:
Du kan ikke få adgang til afdødes informationer og journaler på sundhed.dk. Dette gælder også selvom du tidligere i levende live har givet din pårørende adgang til journaler mv.
Som nærmeste pårørende til afdøde har man dog ret til at få informationer om sygdomsforløbet, dødsårsagen og dødsmåden.
Adgang til online konti:
Dine pårørende kan ønske at få adgang til din Facebook-side, din Instagram- og LinkedIn-konto. Dine pårørende kan også ønske at lukke disse, når du afgår ved døden. Uanset hvad kan du hjælpe dine nærmeste ved på forhånd at give de pårørende adgang.
Det du kan gøre, er at gemme dine koder i personlige papirer eller give dem direkte til familien.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige platforme for online profiler og konti, og bag hver af disse står der en virksomhed, som kan have forskellige retningslinjer for, hvad der skal ske med den pågældende konto, når en person afgår ved døden. Det kan derfor blive nødvendigt at undersøge virksomhedens politikker herom for at sikre, at dine data kan deles efter din død.
Der er for nyligt afsagt en dom angående de efterladtes adgang til Apple-ID. Her konkluderede Østre Landsret, at de ikke kunne pålægge Apple, at give den efterlevende ægtefælle adgang til afdødes Apple-ID og derved Apple-kontoen efter hun havde fået et bo udleveret til hensidden i uskiftet bo- dette uanset hun skulle bruge adgangen i relation til håndtering af afdødes virksomhed.
Husk derfor at gemme dine koder relevant, hvis du ønsker at dine pårørende skal have adgang til dine digitale kontis og vær klar i forhold til dine ønsker.
Har du spørgsmål til håndtering af digitale aktiver i dødsboer eller til dødsbobehandling i øvrigt så kontakt os på tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.