Ny afgørelse fra Højesteret stadfæster tidligere praksis omkring værdiansættelse af gældsbreve i gaveafgiftssager
Ny afgørelse fra Højesteret stadfæster tidligere praksis omkring værdiansættelse af gældsbreve i gaveafgiftssager
Af advokat Anne Kjærhus Mortensen
I en netop afsagt afgørelse har Højesteret – på linje med tidligere praksis – slået fast, at værdien af anfordringsgældsbreve/familiegældsbreve skal ansættes til kurs 100 ved beregning af gaveafgift. Sagen, som blev behandlet ved Vestre Landsret og senere Højesteret, omhandlede spørgsmålet om kursfastsættelse af et gældsbrev mellem en mor og hendes to børn.
Baggrund
I 2007 fik to børn, B1 og B2, en række aktier fra deres far som led i et generationsskifte. En del af købesummen blev finansieret via anfordringsgældsbreve til faderen. Efter faderens død i 2013 overgik gældsbrevene til moderen som kreditor. Moderen valgte efterfølgende at eftergive gælden på i alt ca. 37,2 millioner kroner.
Sagen blev indbragt for skattemyndighederne, der stillede spørgsmål ved værdiansættelsen af gældsbrevene, som børnene havde anvendt som en del af gaveoverførslen. Skattemyndighederne fastsatte værdien af gældsbrevene til kurs 100, hvilket blev bekræftet af Højesteret.
Højesterets afgørelse
Højesteret udtalte, at anfordringsgældsbreve, som ikke forrentes og kan kræves tilbagebetalt når som helst, skal vurderes til kurs 100. Dette gælder også, selv om gælden reelt ikke kan forventes at blive indfriet fuldt ud. Ifølge Højesteret er dette i overensstemmelse med principperne i boafgiftslovens § 27, stk. 1.
Højesteret præciserede, at der ikke er et aktivt marked for handel med sådanne gældsbreve, og at værdiansættelsen derfor må ske ud fra den pålydende værdi.
Betydning af afgørelsen
Med afgørelsen må praksis herefter anses for at ligge fast i forhold til værdiansættelse af anfordringsgældsbreve. Gældsbrevenes fulde pålydende værdi skal således som helt klart udgangspunkt lægges til grund, også i tilfælde hvor indfrielse af gælden ikke er realistisk. [/vc_column_text][ultimate_spacer height=”0″ height_on_tabs=”0″ height_on_tabs_portrait=”0″ height_on_mob_landscape=”30″ height_on_mob=”30″][/vc_column][vc_column width=”1/3″][vc_widget_sidebar sidebar_id=”kontakt” el_class=”contact-sidebar”][/vc_column][/vc_row]
Formuefælleskab
Når du bor i Danmark og indgår ægteskab opstår der automatisk såkaldt formuefællesskab.
Formuefællesskabet omfatter alt, også det du har med ind i ægteskabet samt det du har modtaget i arv og gave.
Formuefællesskabet indebærer, at I under ægteskabet stadig hver især råder over jeres egen formue og hæfter for jeres egen gæld. Ved separation/skilsmisse indebærer formuefællesskabet imidlertid, at I hver især skal opgøre jeres formue, og i det omfang den er positiv, skal halvdelen af værdien afleveres til den anden (også kaldet ligedelingsreglen).
Undtagelsen til formuefællesskabet er særeje. Det der ejes som særeje indgår ikke i ovennævnte ligedeling. Der kan opstå særeje på to måder: enten ved at I som ægtefæller bestemmer helt eller delvist særeje ved en ægtepagt eller ved at tredjemand i forbindelse med arv eller gave bestemmer at denne skal være særeje.
Der kan opstå særeje på to måder enten ved at I som ægtefæller bestemmer helt eller delvist særeje ved en ægtepagt, alternativt ved at tredjemand i forbindelse med gave eller arv bestemmelser at hhv. gaven/arven skal være særeje.
Hvis virksomheden ikke er gjort til særeje, indgår den i bodelingen og skal i så fald værdiansættes. Det kan være en udfordring at finde ud af at fastsætte en handelsværdien af virksomheden, som også accepteres af din ægtefælle. Idet udgangspunktet er, at din ægtefælle skal have sit boslod kontant, kan det være særdeles belastende for din virksomheds likviditet, at du skal dele værdien af virksomheden med din ægtefælle i forbindelse med bodelingen.
Er din virksomhed dit særeje, skal du således ikke dele værdien af virksomheden med din ægtefælle i forbindelse med bodelingen.
Kontakt Ret & Råd Grønbæk-Huuse
Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en snak
Finder du ikke nok informationer om her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.
Ring til os på telefon +45 89 15 25 00 eller send en mail til aarhusc@ret-raad.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.