Nye generationsskifteregler

 

Af Advokat Anne Mortensen, Ret & Råd Århus C.

 

Med det netop fremsatte lovforslaget om ændrede regler i forhold til generationsskifte følges der op på regeringens erhvervsudspil Et stærkere erhvervsliv af 20. juni 2024. Lovforslaget indebærer såvel ændring af boafgiftsloven som aktieavancebeskatningsloven.

Lovforslaget er fremsat for at fremme, at stærke danske virksomheder bliver på danske hænder, og det forsøger man at opnå ved at gøre det mere gunstigt at generationsskifte virksomheden frem for at sælge den fra.

Nedenfor kan du læse om lovforslagets enkelte dele:

Nedsat gaveafgift
Den første ændring består i at bo- og gaveafgiften nedsættes fra 15% til 10%, når erhvervsvirksomheder overdrages til nærmeste familie. Dermed bliver det mere attraktivt at generationsskifte virksomheden eksempelvis fra forældre til børnene.

Retskrav på skematisk værdiansættelse
Derudover indføres der retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsejendom. Ved den skematiske værdiansættelse skal der tages udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår. Såfremt den skematiske værdiansættelse afviger fra den reelle handelsværdi, er det dog muligt at fravælge denne værdiansættelsesmetode. Det kræver dog, at det kan godtgøres, at værdien efter den skematiske værdiansættelse overstiger handelsværdien, hvorved den der vil påberåbe sig handelsværdien også bliver pålagt bevisbyrden. En fordel ved den skematiske værdiansættelse er, at den både for overdrageren og erhververen skaber forudsigelighed i forhold til en senere eller forestående virksomhedsoverdragelse.

Bedre mulighed for succession/lempelse af pengetanksreglen
Til sidst ændres også reglerne for de såkaldte aktive ejendomsvirksomheder, hvorved ifølge Skatteministeriet forstås ”aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, når familien har bestemmende indflydelse over udlejningsvirksomheden, og indgåelse af lejeaftaler og andre væsentlige aftaler vedrørende virksomhedens drift ikke er overladt til en uafhængig tredjemand”. Ændringen gør det således muligt for aktive ejendomsvirksomheder at benytte sig af de skattemæssige successionsregler, som øvrige erhvervsvirksomheder i forvejen har mulighed for at benytte sig af. Skattemæssig succession bevirker, at overdrageren ved overdragelse indeholdende aktier ikke beskattes af sin aktieavance, men at erhververen i stedet indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Derved beskattes gevinsten først hos erhververen, når aktierne afstås efter samme vilkår, som overdrageren oprindeligt erhvervede aktierne for.
De aktive ejendomsvirksomheder bliver desuden underlagt samme bo- og gaveafgiftsnedsættelse fra 15% til 10%, når virksomheden overdrages til nærmeste familie.

Krav
For at opnå gave-/afgiftsnedsættelse ved overdragelse skal 2 krav dog være opfyldt. Overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelse, og erhververen skal herefter opretholde virksomheden i mindst 3 år.

Ikrafttrædelse
Reglerne om afgift og værdiansættelse forventes at træde i kraft 1. oktober 2024, således at reglerne vil gælde for personer afgået ved døden d. 1. oktober 2024 eller derefter samt for gaver ydet d. 1. oktober 2024 eller derefter. Muligheden for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder forventes at træde i kraft fra 1. januar 2025.

 

Kontakt Ret & Råd Grønbæk-Huuse

Har du spørgsmål? Kontakt os og lad os tage en snak

Finder du ikke nok informationer om her på vores hjemmeside, er du altid meget velkommen til at kontakte os til en snak.

Ring til os på telefon +45 89 15 25 00 eller send en mail til aarhusc@ret-raad.dk. Vi besvarer din henvendelse hurtigst muligt.

Privatliv
Ret & Råd Grønbæk-Huuse
Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse.

Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.

Nødvendige cookies
Nødvendige cookies bør altid være aktiveret så vi kan gemme dine cookie-indstillinger.

Hvis du deaktiverer denne cookie, vil vi ikke være i stand til at gemme dine præferencer. Det betyder at du skal acceptere eller afvise cookies hver gang du besøger denne hjemmeside.

Tredjeparts-cookies
Denne hjemmeside bruger Google Analytics til at indsamle anonym information, såsom antallet af besøgende og de mest besøgte undersider.

Hold denne cookie aktiveret for at hjælpe os med at forbedre vores hjemmeside.