Det helt grundlæggende udgangspunkt i dansk ret er, at der er aftalefrihed således, at parterne kan aftale hvad de vil, så længe aftalerne ikke strid med lov og ærbarhed. En bodelingsaftale er en almindelig aftale, der som udgangspunkt er omfattet af denne aftalefrihed. Når ægtefæller indgår bodelingsaftaler selv, dvs. uden hjælp fra en bobehandler eller advokater, opstår der
dog til tider et spørgsmål om, hvorvidt en bodelingsaftale kan anses for at være gyldig og dermed bindende for parterne. Det kan være den ene part har fortrudt aftalen, at der er aktiver der ikke er taget stilling til eller lign.

Der kører løbende en del sager om hvorvidt indgåede bodelingsaftaler er bindende. Nedenfor kan du læse om en række af de momenter, der kan tages med i vurderingen heraf. Når det skal afgøres om en bodelingsaftale er bindende lægges der i praksis som udgangspunkt vægt på de almindelige regler om aftalers indgåelse. Noget af det første der ses på er, om parterne har afgivet et bindende løfte over for hinanden, således at parterne ved bodelingsaftalen har påtaget sig en retlig forpligtelse til at opfylde denne over for den anden part. Dette betyder i praksis, at der ses på, om man har forpligtet sig over for hinanden- Noget andet der lægges vægt på, når det skal undersøges om parterne har ønsket at forpligte sig retligt over for hinanden er, om bodelingsaftalen er indgået skriftligt eller mundtligt. Selvom en skriftlig bodelingsaftale ikke er et krav, kan en mundtlig bodelingsaftale være svær at bevise for den af ægtefællerne, der gør gældende, at der er indgået en aftale. Ved mundtlige bodelingsaftaler kan det derudover være svært at bevise, hvilke vilkår der er bestemt i aftalen. Den manglende skriftlighed kan således – og vil typisk – blive anset som et udtryk for, at der ikke er indgået en bindende aftale.

Parternes underskrift på bodelingsaftalen taler tillige for, at der er indgået en bindende aftale mellem parterne om delingen af deres fællesbo. Det forhold, at der er uklarhed om vilkår i bodelingsaftalen kan også i sig selv tages som udtryk for, at parterne slet ikke har indgået en bindende aftale. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor der er indgået en aftale, men hvor der ikke er sket fuld og endelig deling af parternes fællesbo, således at alle aktiver og passiver ikke er delt.

Hvis parterne endnu ikke har opfyldt aftalen, er det ikke ensbetydende med, at bodelingsaftalen ikke er bindende, men det kan dog indgå som en del af grundlaget for vurderingen af, om der er indgået en endelig aftale. Det antages generelt, at der stilles strenge krav til beviset for, at der er indgået en bodelingsaftale, og hvis en eller flere af ovenstående momenter ikke er opfyldt, kan det betyde, at bodelingsaftalen ikke anses for at være gyldig. Det antages tillige, at der stilles endnu strengere krav til beviset for, at der er indgået en aftale, hvis aftalen indebærer en skævdeling af boet. Det er derfor vigtigt at have ovenstående momenter i mente, når der udarbejdes bodelingsaftaler.

Står du over for en forestående bodeling og har brug for hjælp til udarbejdelse af bodelingsaftale eller har du lavet en bodelingsaftale med din eks-ægtefælle som du er i tvivl om hvorvidt er gældende så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Bliver du separeret, skilt eller flytter I fra hinanden uden at blive skilt, har det betydning for beregningen af din skat.

Udgangspunktet for beregningen af skatten for ægtefæller er, at det sker på samme måde som for enlige skattepligtige. Der er dog nogle principper, der medfører, at der opstår sambeskatning mellem ægtefællerne, således at ægtefæller, der er samlevende, kan overføre uudnyttede bundfradrag og underskud til hinanden. Denne sambeskatning træder automatisk i kraft fra det år man bliver gift. Når ægtefæller bliver skilt eller separeret ophører sambeskatningen fra det år de går fra hinanden.

Reglerne i kildeskatteloven foreskriver, at sambeskatningen ophører på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Dette betyder altså at bliver man skilt mit på året ophører sambeskatning med tilbagevirkende kraft pr. 1.1., således at ægtefællerne i skattemæssig henseende ikke anses for at have været samlevende i hele det indkomstår, hvor de bliver separeret eller skilt. Separationen eller skilsmissen får således virkning fra begyndelsen af indkomståret og der er således ikke mulighed for at udnytte den anden ægtefælles uudnyttede bundfradrag mv. i dette indkomstår – heller ikke selvom ægtefællerne har været gift i en del af indkomståret.

Det forholder sig anderledes, hvis ægtefæller ophæver samlivet uden at blive separeret eller skilt, men blot flytter fra hinanden. I de tilfælde, hvor ægtefæller flytter fra hinanden uden at blive separeret eller skilt anses samlivet i skattemæssig henseende og dermed sambeskatningen først for ophørt ved udgangen af det år, hvor ægtefællerne ophæver samlivet. Det, der derfor er afgørende for vurderingen af, om sambeskatningen er ophørt er, hvornår samlivet kan anses for at være ophævet. Dette er en konkret vurdering, men der er dog nogle grundlæggende principper. Hvis der er tale om en midlertidig fraflytning, for eksempel på grund af udstationering eller andre forhold vedrørende ægtefællernes job, så anses samlivet ikke for at være ophørt.

Ej heller anses samlivet for ophørt, hvis den ene af ægtefællerne afsoner en længere fængselsstraf. Hvis der derimod er tale om, at ægtefællerne har ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser eller hvis de varigt lever adskilt, anses samlivet for at være ophørt i skattemæssig henseende, hvormed de særlige beskatningsregler for ægtefæller bortfalder fra udgangen af det år, hvor samlivet blev ophævet.

Registreringen af samlivsophævelsen og de skattemæssige aspekter heraf sker ikke automatisk på årsopgørelsen, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom herpå og give skattemyndighederne besked herom. Det er derfor vigtigt, at I, hvis i flytter fra hinanden, bliver skilt eller separeret, er opmærksom på de skattemæssige aspekter i forbindelse hermed.

Har du spørgsmål vedrørende separation, skilsmisse eller samlivsophævelse og de skattemæssige konsekvenser heraf, så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Indgåelsen af ægteskab kan få betydning for din skat og dit fradrag. Når skatten for ægtefæller beregnes sker det som udgangspunkt på samme måde, som når skatten for en enlig skattepligtig beregnes. Det betyder således, at hver ægtefælle beskattes på grundlag af egen indkomst uafhængig af den anden ægtefælles indkomst.

Der gælder dog visse regler om sambeskatning, som har betydning for skatteberegningen for ægtefæller. Sambeskatningen træder i kraft fra det år, man bliver gift og det sker automatisk på årsopgørelsen. Reglerne om sambeskatning betyder, at ægtefæller, der er samlevende ved udløbet af indkomstsåret, kan overføre uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud til hinanden. Det kunne for eksempel være i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit eget personfradrag. Her bliver fradraget automatisk overført til fradraget hos den anden ægtefælle, således at fradraget ikke går til spilde. Dette betyder derfor også, at den samlede skat, der skal betales, bliver mindre, når det uudnyttede fradrag overføres til den anden ægtefælle. Derudover kan man som ægtefæller også overføre et eventuelt underskud til den anden ægtefælle, således at denne kan trække underskuddet fra i sin egen opgørelse, hvilket også bringer ægtefællernes samlede skat ned. Det kunne for eksempel være i tilfælde, hvor I har købt en ejerbolig. Her vil et uudnyttede rentefradrag automatisk blive overført til den anden ægtefælle. Princippet om at overføre underskud i indkomsten gælder også hvor underskuddet opstår, fordi den ene ægtefælle driver selvstændig virksomhed.

Sambeskatningen kan dog også have negative konsekvenser for ægtefæller, for eksempel ved beregningen af topskatten. Dette gælder fordi, kapitalindkomst der overstiger kr. 48.800 (i 2023) indgår i beregningen af topskatten – for ægtefæller er grænsen det dobbelte, således 97.600 kr. Ægtefæller skal ved denne beregning lægge deres samlede positive kapitalindkomst, der overstiger 97.600 kr. oven i indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst. Hvis dette beløb derefter overstiger bundgrænsen, skal der betales topskat af den positive kapitalindkomst. Det betyder derfor, at hvis den ene ægtefælle har en positiv kapitalindkomst på 80.000 kr., og den anden har en positiv kapitalindkomst på 30.000 kr., så skal der betales topskat af den samlede positive kapitalindkomst. Kapitalindkomsten omfatter blandt andet renteudgifter og renteindtægter.

For at man som ægtefæller kan overføre uudnyttede fradrag eller underskud til hinanden, er det en betingelse, at man er samlevende i skattemæssigt henseende. Samlivet anses for ophævet på tidspunktet for separation eller skilsmisse eller ved udgangen af det år, hvor samlivet er ophævet uden separation eller skilsmisse. Dette betyder derfor, at hvis man som ægtefæller skal kunne overføre uudnyttet fradrag eller underskud til hinanden, så må der ikke være indgivet begæring om skilsmisse eller separation, og samlivet må heller ikke være ophævet på anden måde. Det er derfor også afgørende at skatten tænkes ind i forhold til hvornår anmodning om separation/skilsmisse indgives.

Står du over for en forestående separation/skilsmisse og har du spørgsmål i forhold til skat og bodeling så kontakt os på am@ret-raad.dk

Når to personer bliver gift, bliver deres formue delingsformue, hvilket betyder, at de skal dele deres formue mellem sig i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Det er som udgangspunkt hele formuen – også den ene ægtefælles virksomhed – der indgår i delingsformue. Undtagelsen hertil er hvis virksomheden er gjort til særeje ved ægtepagt eller fra tredjemand, for eksempel gennem arv. At virksomheden indgår i delingsformen betyder, at værdien skal deles ved separation/skilsmisse og død. Hver part opgør ved skifte sin formue og halvdelen af den positive formue deles med den anden. Dette kan på flere måder udfordre i forhold til virksomhedsdelen da det dels kan give nogle likviditetsmæssige udfordringer i forhold til at formuen er bundet i virksomheden dels kan det i nogle tilfælde være svært at værdiansætte en virksomhed eller en del heraf.

Det likviditetsmæssige:
Det forhold at virksomhedens værdi skal indgå i ligedelingen kan være likviditetsmæssigt hårdt for virksomheden, fordi ejeren enten skal ud og låne penge svarende til halvdelen af virksomhedens/ejerandelens værdi, skal realisere aktiver i virksomheden eller skal sælge hele eller dele af sin ejerandele, således at vedkommende på den måde kan betale halvdelen til ex-ægtefællen. En anden mulighed vil være, hvis ikke det er muligt at låne pengene, at man giver halvdelen af sin virksomhed eller sin ejerandel til ægtefællen, således at ægtefællen bliver medejer af virksomheden. Sidste løsning kan dog være driftsmæssig uhensigtsmæssig ligesom det kræver at ægtefællen er indforstået hermed, idet man som ægtefælle har ret til at få udlagt sit såkaldte boslodskrav kontant.

Værdiansættelsen:
Når virksomheden indgår i ligedelingen, skal den værdiansættes. Denne værdiansættelse skal indeholde alt i virksomheden, det vil sige: værdien af samtlige aktiver, blandt andet inventar, igangværende arbejder, goodwill mv. samt, hvis virksomheden drives i selskabsform, også værdien af ejerandelen. Typisk vil man få en revisor til at foretage værdiansættelsen.

Oprettelse af ægtepagt/særeje:
Ganske mange virksomhedsejere vælger for at undgå likviditets- og værdiansættelsesudfordringen og også henset til at mange virksomhedsejere har deres ”pensionsopsparing” i form af virksomheden at gøre virksomheden/ejerandelen til særeje. Oprettelse af særeje sker ved en ægtepagt. Ægtepagten skal for at være gyldig lyses i Personbogen. Der er knyttet til gebyr på 1850 kr. for oprettelse af ægtepagt.

Har du spørgsmål til en forestående skilsmisse eller har du brug for bistand i forbindelse med oprettelse af ægtepagt så kontakt os på am@ret-raad.dk for en nærmere drøftelse.

Hvad skal der ske med din virksomhed
ved død?

Som virksomhedsejer er der som regel mange ting at tage stilling til. En af tingene er, hvad der skal ske med din virksomhed, hvis du som ejer af virksomheden pludselig ikke er her længere. Du er måske den eneste, der har overblikket over bestillinger i ordrebogen, koder eller andre procedurer i virksomheden, og derfor opstår der mange spørgsmål om, hvad der skal ske med virksomheden, den dag du afgår ved døden. Det kan også være du ejer virksomheden sammen med en anden, hvor det er afgørende, at du og din kompagnon for sikrer hinanden og dermed jeres virksomhed i anledning af død. For at du som virksomhedsejer kan være med til at bestemme, hvad der skal ske med virksomheden, den dag du ikke er her længere, bør du lave et testamente. I testamentet beskrives hvad der skal ske såvel i forhold til virksomhedsdelen, som i relation til det resterende i tilfælde af død – er det ønsket at virksomheden drives videre eller skal den afhændes hhv. afvikles, og i givet fald hvorledes kan dette hensigtsmæssigt ske. Virksomhedstestamentet kan suppleres af nogle interne retningslinjer, der kan gøre det nemmere for den der skal behandle boet at få tilstrækkelig indsigt i virksomhedens forhold. Disse vil således også nemmere løbende kunne tilrettes.

Du skal i forbindelse med evt. overvejelser om generationsskifte være opmærksom på, at udgangspunktet i forhold til umyndige børn er, at disse skal have deres arv udlagt kontant. Det er derfor i fald du har ønsker om at virksomheden skal videre til dine børn vigtigt at gøre sig klare overvejelser om, hvorledes dette i så fald kan og skal ske, herunder tillige i forhold til virksomhedsform samt overvejelser omkring båndlæggelse. I forbindelse med sikring af virksomhed ved død er det også vigtigt, at være særlig opmærksomhed på bestemmelser om særeje og betydningen heraf, herunder om disse skal kunne ændres, ligesom det er vigtigt, at du gør dig særskilte overvejelser vedr. forsikringer/pensioner.

Har du brug for en drøftelse af hvad der skal ske i forhold til din virksomhed ved død eller står du som arving med spørgsmål i forbindelse med en dødsbobehandling så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Når to personer indgår ægteskab, så er udgangspunktet, at deres formue i ægteskabet bliver delingsformue. Dette betyder, at deres formue, i tilfælde af separation, skilsmisse eller død, skal deles lige mellem dem. Undtaget fra denne ligedeling er dog pensionsrettigheder. Det fremgår således af lov om ægtefællers økonomiske forhold § 34, at ægtefællers rimelige pensionsrettigheder ikke indgår i formuedelingen i tilfælde af separation eller skilsmisse, men udtages forlods af ejeren uden deling.

Det er en forudsætning for, at pensionen ikke skal indgå i ligedelingen, at den er rimelig. Rimeligt er lig hvad der er sædvanligt for pågældende at indbetale i forhold til dennes uddannelse og erhverv. Er man lønmodtager, hvor indbetalingen følger af en kollektiv overenskomst eller af en ansættelsesaftale, og hvor man ikke har foretaget ekstraordinært store indbetalinger, vil pensionen oftest blive anset for rimelig. Sværere er vurderingen af hvad der er rimeligt, når der er tale om en selvstændig: For hvad anses for at være en rimelig indbetaling for en selvstændigt erhvervsdrivende? Overordnet kan det siges, at ved vurderingen af, om en selvstændig erhvervsdrivendes pensionsopsparing kan anses for at være rimelig, lægges der blandt andet vægt på, om pensionsordningen må anses for rimelig ud fra virksomhedens økonomiske forhold samt ud fra vedkommende uddannelse og erhverv/anciennitet dvs. der skal vurderes på, hvad der er den sædvanlige indbetalingsprocent for arbejdsmarkedspensioner i tilsvarende erhverv.

Det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om indbetalingerne er rimelige, er tidspunktet for indbetalingen. Det vil sige, at man altså på det tidspunkt, hvor man foretager indbetalingen til pensionsordningen, skal vurdere rimeligheden af størrelsen af indbetalingen. Dette betyder derfor også, at man ikke går ind og ser samlet på alle de indbetalinger, der er foretaget, men i stedet vurderer hver enkelt indbetaling for sig i forhold til, hvad der var rimeligt på indbetalingstidspunktet. Netop dette kan gøre det vanskeligt for mange virksomhedsejere, hvor der kan være gode år og dårlige år. Hvis man har indbetalt for meget, således at pensionsordningen ikke kan anses for at være rimelig, skal det ”urimelige” beløb – det vil sige det beløb, der overstiger det rimelige – indgå i ligedelingen med den tidligere ægtefælle. Man skal i den forbindelse dog huske at tage højde for den latente skat.

Det er altid en konkret vurdering, om en virksomhedsejers indbetalinger på dennes pensionsordning kan anses for at være rimelige.

Har du spørgsmål vedrørende deling af pensioner eller har brug for rådgivning vedrørende en bodeling, så kontakt os for en vurdering på am@ret-raad.dk

Pr. 01.04 2019 blev alle Familieretssager flyttet fra Statsforvaltningen til Familieretshuet og i denne forbindelse indførte man også et nyt skilsmissesystem, der blandt andet indebar en tvungen refleksionsperiode på 3 måneder for forældre, som ville skilles uden separation, og som havde børn under 18 år. Refleksionsperioden betød, at forældre, der ellers var enige om en skilsmisse, ikke kunne få denne straks, hvis de havde børn under 18 år. Regeringen har vedtaget et lovforslag der pr. 1. juli 2020 afskaffer refleksionsperioden, således at det igen bliver muligt for forældre, der er enige om skilsmissen, at blive skilt straks – også selvom de har børn under 18 år.

Refleksionsperioden var indført af hensyn til børnene, således at forældrene havde tid til at finde ud af forholdene omkring børnene, inden skilsmissen trådte i kraft. Forældrene skulle derfor også gennemgå et obligatorisk læringsforløb, for at kunne opfylde betingelserne for at få en direkte skilsmisse uden forudgående separation efter de 3 måneder. Baggrunden for at refleksionsperioden afskaffes pr. 1. juli 2020 er hensynet til børnene. Ordningen har nemlig givet anledning til langt flere konflikter og en væsentlig forøget konfliktoptrapning end tidligere. Ordningen trækker således konflikterne i langdrag til skade for de involverede børn. Ordningen med refleksionsperioden var også udskældt af fagfolk og foreninger allerede inden loven trådte i kraft. Grunden til bekymringen fra fagfolkene var, at der var en risiko for, at børnene ville blive fanget i et system i 3 måneder. Derudover har de lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset medført, at refleksionsperioden ikke har haft den ønskede effekt og at forældrene og børnene ikke har fået den rådgivning som var forudsat ved indførelsen af refleksionsperioden.

Afskaffelsen af ordningen medfører for forældre, der er enige om en skilsmisse, at de kan blive skilt straks, uanset at de har børn under 18 år og det er således heller ikke længere nødvendigt, at forældrene gennemgår det obligatoriske læringsforløb for at opfylde betingelserne for at blive skilt straks. Ud over at ordningen med refleksionsperioden afskaffes, er et flertal i Folketinget også blevet enige om at afskaffe den tvungne delte bopæl for børnene i de første 3 måneder efter ansøgningen om skilsmisse er indgivet – forældrene kan derfor pr. 1. juli 2020 allerede på skilsmissetidspunktet selv beslutte, hvor børnene skal have bopæl og således, hvem der skal være henholdsvis bopæls- og samværsforældre.