(+45) 89 15 25 00 aarhusc@ret-raad.dkk
  • Ratepension kan udloddes afgiftsfrit ved bodeling

    Ratepension kan udloddes afgiftsfrit ved bodeling

    Af advokat Anne Kjærhus Mortensen

    I et netop offentliggjort bindende svar har skatterådet bekræftet de skattemæssige konsekvenser ved udlodning af pensioner fra en ægtefælle til en anden i forbindelse med bodeling.

    I sagen (SKM2024.603.SR) blev det således fastslået, at en aftale om udlodning af en del af en ægtefælles ratepensionsordning i en bodelingsoverenskomst kan ske afgiftsfrit. Det blev samtidig bekræftet at de efterfølgende udbetalinger fra ratepensionen vil være skattepligtige for modtageren, der indtræder i den skattemæssige stilling.

    Baggrund for sagen

    Sagen vedrørte en tidligere ægtefælle, der gennem en bodelingsoverenskomst havde fået tildelt en del af sin eksægtefælles ratepension. Aftalen blev indgået i forbindelse med separation og senere skilsmisse. Udskillelsen af ratepensionsmidlerne fandt dog først sted, efter at mindst 12½ år af pensionsudbetalingsperioden var forløbet.

    Spørger ønskede på den baggrund at få Skatterådets vurdering af, om udlodningen kunne ske uden afgift, ligesom spørger ønskede oplyst om de efterfølgende udbetalinger fra ratepensionen ville være skattefrie.

    Skatterådets afgørelse

    Skatterådet kom frem til følgende afgørelse:

    1. Afgiftsfri udlodning

    Udlodningen af en del af den tidligere ægtefælles ratepension kunne ske afgiftsfrit i henhold til pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 2. Afgiftsfriheden var gældende alene som følge af aftalen i bodelingsoverenskomsten, og det var ikke en betingelse, at udskillelsen af pensionsmidlerne var gennemført på tidspunktet for bodelingen.

    2. Skattepligtige udbetalinger

    Skatterådet fastslog samtidig, at udbetalingerne fra ratepensionen, der tilkom spørger som følge af udlodningen, var skattepligtige efter pensionsbeskatningslovens § 20, stk. 1, nr. 4. Det betyder, at selvom overdragelsen af pensionsmidlerne sker afgiftsfrit, vil de udbetalinger, modtageren modtager, blive beskattet som almindelig personlig indkomst.

    Præcedens for fremtidige sager

    Afgørelsen præciserer, at ægtefæller, der aftaler udlodning af pensionsmidler i forbindelse med bodeling, kan foretage udlodningen skatte/afgiftsfrit. Dette modsat hvis en pension overdrages i forbindelse med ægteskabet som en gave, hvilket vil medføre en ophørsbeskatning på 60%. Indgår aftaler om deling af pension i forbindelse med separation/skilsmisse er det dog afgørende at aftalen forinden forelægges selskabet til godkendelse, da nogle selskaber ikke foretager deling af f.eks. livrenter uanset det sker i forbindelse med separation/skilsmisse.

    Vær også fortsat meget opmærksom på at aftaler om deling af pensioner ved ægtepagt aldrig kan omhandle livrenter, men alene kapital/alders- og ratepensioner.

     

    Har du spørgsmål til pensionsægtepagter eller til deling af pensioner ved separation/skilsmisse så kontakt os.

    I Ikke-kategoriseret
  • Ny afgørelse fra Højesteret stadfæster

    Ny afgørelse fra Højesteret stadfæster tidligere praksis omkring værdiansættelse af gældsbreve i gaveafgiftssager

    Af advokat Anne Kjærhus Mortensen

    I en netop afsagt afgørelse har Højesteret – på linje med tidligere praksis – slået fast, at værdien af anfordringsgældsbreve/familiegældsbreve skal ansættes til kurs 100 ved beregning af gaveafgift. Sagen, som blev behandlet ved Vestre Landsret og senere Højesteret, omhandlede spørgsmålet om kursfastsættelse af et gældsbrev mellem en mor og hendes to børn.

    Baggrund

    I 2007 fik to børn, B1 og B2, en række aktier fra deres far som led i et generationsskifte. En del af købesummen blev finansieret via anfordringsgældsbreve til faderen. Efter faderens død i 2013 overgik gældsbrevene til moderen som kreditor. Moderen valgte efterfølgende at eftergive gælden på i alt ca. 37,2 millioner kroner.

    Sagen blev indbragt for skattemyndighederne, der stillede spørgsmål ved værdiansættelsen af gældsbrevene, som børnene havde anvendt som en del af gaveoverførslen. Skattemyndighederne fastsatte værdien af gældsbrevene til kurs 100, hvilket blev bekræftet af Højesteret.

    Højesterets afgørelse

    Højesteret udtalte, at anfordringsgældsbreve, som ikke forrentes og kan kræves tilbagebetalt når som helst, skal vurderes til kurs 100. Dette gælder også, selv om gælden reelt ikke kan forventes at blive indfriet fuldt ud. Ifølge Højesteret er dette i overensstemmelse med principperne i boafgiftslovens § 27, stk. 1.

    Højesteret præciserede, at der ikke er et aktivt marked for handel med sådanne gældsbreve, og at værdiansættelsen derfor må ske ud fra den pålydende værdi.

    Betydning af afgørelsen

    Med afgørelsen må praksis herefter anses for at ligge fast i forhold til værdiansættelse af anfordringsgældsbreve. Gældsbrevenes fulde pålydende værdi skal således som helt klart udgangspunkt lægges til grund, også i tilfælde hvor indfrielse af gælden ikke er realistisk.

    I Ikke-kategoriseret
  • Nye generationsskifteregler

     

    Af Advokat Anne Mortensen, Ret & Råd Århus C.

     

    Med det netop fremsatte lovforslaget om ændrede regler i forhold til generationsskifte følges der op på regeringens erhvervsudspil Et stærkere erhvervsliv af 20. juni 2024. Lovforslaget indebærer såvel ændring af boafgiftsloven som aktieavancebeskatningsloven.

    Lovforslaget er fremsat for at fremme, at stærke danske virksomheder bliver på danske hænder, og det forsøger man at opnå ved at gøre det mere gunstigt at generationsskifte virksomheden frem for at sælge den fra.

    Nedenfor kan du læse om lovforslagets enkelte dele:

    Nedsat gaveafgift
    Den første ændring består i at bo- og gaveafgiften nedsættes fra 15% til 10%, når erhvervsvirksomheder overdrages til nærmeste familie. Dermed bliver det mere attraktivt at generationsskifte virksomheden eksempelvis fra forældre til børnene.

    Retskrav på skematisk værdiansættelse
    Derudover indføres der retskrav på en skematisk værdiansættelse ved opgørelsen af bo- og gaveafgiften ved generationsskifte af erhvervsejendom. Ved den skematiske værdiansættelse skal der tages udgangspunkt i virksomhedens seneste 5 regnskabsår. Såfremt den skematiske værdiansættelse afviger fra den reelle handelsværdi, er det dog muligt at fravælge denne værdiansættelsesmetode. Det kræver dog, at det kan godtgøres, at værdien efter den skematiske værdiansættelse overstiger handelsværdien, hvorved den der vil påberåbe sig handelsværdien også bliver pålagt bevisbyrden. En fordel ved den skematiske værdiansættelse er, at den både for overdrageren og erhververen skaber forudsigelighed i forhold til en senere eller forestående virksomhedsoverdragelse.

    Bedre mulighed for succession/lempelse af pengetanksreglen
    Til sidst ændres også reglerne for de såkaldte aktive ejendomsvirksomheder, hvorved ifølge Skatteministeriet forstås ”aktiv virksomhed med udlejning af fast ejendom, når familien har bestemmende indflydelse over udlejningsvirksomheden, og indgåelse af lejeaftaler og andre væsentlige aftaler vedrørende virksomhedens drift ikke er overladt til en uafhængig tredjemand”. Ændringen gør det således muligt for aktive ejendomsvirksomheder at benytte sig af de skattemæssige successionsregler, som øvrige erhvervsvirksomheder i forvejen har mulighed for at benytte sig af. Skattemæssig succession bevirker, at overdrageren ved overdragelse indeholdende aktier ikke beskattes af sin aktieavance, men at erhververen i stedet indtræder i overdragerens skattemæssige stilling. Derved beskattes gevinsten først hos erhververen, når aktierne afstås efter samme vilkår, som overdrageren oprindeligt erhvervede aktierne for.
    De aktive ejendomsvirksomheder bliver desuden underlagt samme bo- og gaveafgiftsnedsættelse fra 15% til 10%, når virksomheden overdrages til nærmeste familie.

    Krav
    For at opnå gave-/afgiftsnedsættelse ved overdragelse skal 2 krav dog være opfyldt. Overdrageren skal have ejet virksomheden i mindst 1 år forud for overdragelse, og erhververen skal herefter opretholde virksomheden i mindst 3 år.

    Ikrafttrædelse
    Reglerne om afgift og værdiansættelse forventes at træde i kraft 1. oktober 2024, således at reglerne vil gælde for personer afgået ved døden d. 1. oktober 2024 eller derefter samt for gaver ydet d. 1. oktober 2024 eller derefter. Muligheden for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder forventes at træde i kraft fra 1. januar 2025.

     

    I Ikke-kategoriseret
  • Adgang til digitale rettigheder ved dødsfald

    Vi får flere og flere digitale platforme og digitale aktiver. Men hvad ønsker du der skal ske med dit digitale liv den dag du dør?

    På samme måde som dine fysiske aktiver (bil, hus, konti, indbo etc.) er det vigtigt, at du forholder dig til, hvad der skal ske med fx dine data på computere, spilkonto, facebooke etc., når du ikke her mere.

    Jeg vil gerne give tilladelse til mine efterladte
    Hvis du ønsker, at din ægtefælle, dine nærmeste pårørende eller anden familie skal have adgang til dine digitale rettigheder ved din død, skal du tage stilling til det i god tid.

    Adgang til e-Boks:
    Når Folkeregistret har noteret et dødsfald, spærres afdødes e-Boks. Herefter kan de efterladte eller bobestyreren søge om adgang til afdødes e-Boks på deres hjemmeside. Her skal man blandt andet bruge en skifteretsattest og/eller skiftefuldmagter. Der kan kun gives adgang til én e-Boks, selvom der er flere efterladte. Post fra det offentlige opbevares i e-Boks i 5 år efter dødsfaldet. Dokumenter fra private afsendere slettes efter 15 måneder. Det kan for eksempel være bank, fagforening eller forsikringsselskab.

    Adgang til borger.dk:
    Når nogen er død, lukker adgangen til alle informationer på borger.dk. Det er desværre ikke muligt at søge adgang til afdødes data på borger.dk.

    Har du brug for at få adgang til informationer, må du kontakte de enkelte myndigheder for at få de oplysninger, du har brug for. Det kan for eksempel være Skattestyrelsen eller afdødes læge.

    Adgang til sundhed.dk:
    Du kan ikke få adgang til afdødes informationer og journaler på sundhed.dk. Dette gælder også selvom du tidligere i levende live har givet din pårørende adgang til journaler mv.

    Som nærmeste pårørende til afdøde har man dog ret til at få informationer om sygdomsforløbet, dødsårsagen og dødsmåden.

    Adgang til online konti:
    Dine pårørende kan ønske at få adgang til din Facebook-side, din Instagram- og LinkedIn-konto. Dine pårørende kan også ønske at lukke disse, når du afgår ved døden. Uanset hvad kan du hjælpe dine nærmeste ved på forhånd at give de pårørende adgang.

    Det du kan gøre, er at gemme dine koder i personlige papirer eller give dem direkte til familien.

    Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige platforme for online profiler og konti, og bag hver af disse står der en virksomhed, som kan have forskellige retningslinjer for, hvad der skal ske med den pågældende konto, når en person afgår ved døden. Det kan derfor blive nødvendigt at undersøge virksomhedens politikker herom for at sikre, at dine data kan deles efter din død.

    Der er for nyligt afsagt en dom angående de efterladtes adgang til Apple-ID. Her konkluderede Østre Landsret, at de ikke kunne pålægge Apple, at give den efterlevende ægtefælle adgang til afdødes Apple-ID og derved Apple-kontoen efter hun havde fået et bo udleveret til hensidden i uskiftet bo- dette uanset hun skulle bruge adgangen i relation til håndtering af afdødes virksomhed.

    Husk derfor at gemme dine koder relevant, hvis du ønsker at dine pårørende skal have adgang til dine digitale kontis og vær klar i forhold til dine ønsker.

    Har du spørgsmål til håndtering af digitale aktiver i dødsboer eller til dødsbobehandling i øvrigt så kontakt os på tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

    I Ikke-kategoriseret
  • Pensioner ved dødsbo?

    Den løbende udbetaling af pension ophører ved dødsfald. Det betyder, at når vedkommende dør, udbetales der ikke længere pension til den pågældende.

    Afhængig af pensionstype vil der i nogle tilfælde f.eks. i forhold til kapital og ratepensioner komme en udbetaling i anledning af dødsfaldet. I udgangspunktet går pensionen uden om boet direkte til den begunstigede. Det også betyder, at udbetalingen ikke sker efter de almindelige regler om arvens fordeling i arveloven eller efter afdødes eventuelle testamente, men til den der er indsat som begunstiget på ordningen i henhold til forsikringsaftaleloven/pensionsopsparingsloven.

    Hvem får min pension, når jeg dør?
    Ved pensionsopsparerens død får den eller de personer, som er begunstigede i pensionsaftalen udbetalt pensionen.

    Sleve begunstigelsen sker ved direkte kontakt til det enkelte pensions/forsikringsselskab, således at begunstigelsen anføres i din pensionsaftale. Begunstigelse kan ikke ske ved testamente.

    Er der ikke indsat en begunstiget sker udbetaling til ”nærmeste pårørende”.

    I henhold til loven er ”nærmeste pårørende” følgende i prioriteret rækkefølge:

    1. Din ægtefæller/registreret partner
    2. Din samlever, såfremt I enten har boet sammen i to år, eller at I bor sammen og har/venter fælles barn/børn.
    3. Livsarvinger, herunder egne børn, adoptivbørn, børnebørn osv. Det gælder som udgangspunkt ikke stedbørn og plejebørn, medmindre andet følger af de konkrete omstændigheder.
    4. Arvinger i dit testamente.
    5. Arvinger efter reglerne i arveloven.

    Den nye ”nærmest pårørende definition”
    For pensionsaftaler oprettet før 1. januar 2008 er samleveren ikke omfattet af nærmeste pårørende definitionen. Det betyder, at har du en pensionsaftale fra før 2008, og der i din pensionsaftale står, at nærmest pårørende er begunstiget ved din død, så er din samlever ikke omfattet heraf. Det vil sige, at din samlever ikke kan få udbetalt din pension, når du afgår ved døden medmindre du indsætter ham/hende som begunstiget på ordningen.

    Pensionsselskaber har i flere tilfælde forsøgt at ændre definitionen i pensionsaftalerne fra før 2008 ved en samlet henvendelse. Ved en dom fra Højesteret fra september 2020, kom Højesteret imidlertid frem til at ændring af begunstigelse er så væsentlig et forhold at det i udgangspunktet kræver en aktiv accept.

    Derfor: for at der ikke opstår uklarhed om hvem du ønsker skal modtage din pensionsordning så kontakt dit selskab og indsæt en begunstiget. Husk også at tage stilling til subsidiære begunstigede, om udbetalingerne skal være særeje og om udbetalingerne skal være båndlagt i en periode (f.eks. i forhold til børn eller børnebørn).

    Har du spørgsmål så kontakt advokat og autoriseret bobestyrer Anne Mortensen tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

    I Ikke-kategoriseret
  • Hæfter jeg for afdødes gæld?

    Spørgsmålet opstår ofte i forbindelse med, at ens nærmeste pårørende afgår ved døden. Det helt klare
    udgangspunkt er, at du ikke som arving hæfter for afdødes gæld. Kravet må anmeldes i dødsboet og er der
    ikke midler i dødsboet vil dødsboet blevet behandlet på samme måde som et konkursbo. Undtagelserne
    hertil er 1) i forhold til begravelsesomkostninger hvis du står som bestiller 2) i nogle tilfælde påtager du dig
    som arving via skifteformen en hæftelse. Dette gælder:

    1. Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo, bliver du personlig ansvarlig for din afdøde ægtefælles gæld.
    2. Hvis du vil får boet udleveret som ægtefælleudlæg, får du udbetalt alle din afdøde ægtefælles værdier, såfremt jeres samlede værdier ikke overstiger et beløb på 850.000 kr. Det betyder, at du også her vil overtage gælden.
    3. Behandles boet som privat skifte påtager du dig også en gældshæftelse hvis boet skulle vise sig insolvent og du ikke er i stand til at aflevere boet tilbage.

    Det er derfor vigtigt at du i forbindelse med valg af skifteform søger korrekt rådgivning. I forhold til de tre ovennævnte skifteformer vil der være mulighed for at træde tilbage fra gældshæftelsen, hvis boet viser sig insolvent og du kan aflevere boet tilbage.

    Den måde du bliver bekendt med hvad der er af gæld ,er via det såkaldte ”proklama”! I statstidende.

    Hvad er proklama?
    Når en person afgår ved døden, indrykkes proklama i statstidende. Det betyder, at der indrykkes en meddelelse om dødsfaldet og at alle afdødes kreditorer herefter har 8 uger til at anmelde deres krav i afdødes bo. Hvis ikke kravet anmeldes vil det i udgangspunktet blive prækluderet dvs. at det bortfalder.

    Skulle det vise sig efter proklamafristens udløb, at boet er insolvent anmodes skifteretten om at træffe beslutning om at boet overgår til insolvensbehandling. Bobehandlingen vil i så fald i vist omfang ske på samme måde som et konkursbo.

    Det betyder, at skifteretten udpeger en bobestyrer, som har til opgave at opgøre boets gæld, og fordele værdierne mellem boets kreditorer. Ønsker man som arving at udtage et bestemt aktiv, kan der være mulighed for at købe det af boet.

    Gode råd for at undgå at overtage gælden
    Lad værdierne blive i boet til proklamafristen er udløbet. Begynder du at bruge af værdierne kan du risikere ikke at kunne aflevere boet tilbage hvis det skulle vise sig insolvent.

    Overvej nøje hvilken bobehandlingsform der er den bedste ikke kun i forhold til gældshæftelse men f.eks. også i forhold til skat. Søg rådgivning herom inden udlevering.

    Har du spørgsmål så kontakt advokat og autoriseret bobestyrer Anne Mortensen tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

    I Ikke-kategoriseret
  • Omkostningerne til sagsbehandling hvis en sag om ægtefælleskifte behandles i skifteretten

    En ægtefælle kan anmode om, at skiftet behandles ved en bobehandler, hvis ikke ægtefællerne kan blive enige om delingen af deres fællesbo.
    En sag ved skifteretten starten med et vejledningsmøde ved skifteretten. Hvis det ikke lykkedes at blive enige på vejledningsmødet kan hver af parterne bede om, at sagen henvises til en bobehandler.

    En bobehandler er en advokat specialiseret i familieret og udpeget af Justitsministeriet til særligt at varetage denne type sager. Hver enkelt ret har et antal autoriserede bobehandler. Disse kan findes på www.domstol.dk., hvor du også kan finde blanketten til at anmode skifteretten om bistand til en bodeling.

    Når et ægtefælleskifte behandles i skifteretten, er udgangspunktet, at den ægtefælle der anmoder om, at skiftet skal henvises til bobehandler, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Det drejer sig for eksempel om udgifterne til retsafgiften, bobehandlerens salær, omkostninger til vurderinger mv. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces er du fritaget for at stille sikkerhed.

    Uanset hvem der stiller sikkerhed for omkostningerne er udgangspunktet, at de endelige omkostninger ved ægtefælleskiftet deles mellem ægtefællerne. Bobehandler kan dog indstille andet i særlige tilfælde.

    Står du over for en forestående bodeling og overvejer du hvorvidt sagen skal indbringes for skifteretten så
    kontakt os på am@ret-raad.dk

    I Ikke-kategoriseret
  • Dine handlinger under ægtefælleskiftet kan havde betydning for, hvad du anses for at have udtaget.

    Under et ægtefælleskifte har ægtefællerne ret, men ikke pligt til at udtage aktiver der helt eller delvist indgår i ligedelingen af deres fællesbo. Aktiverne skal udtages til vurderingen. Udtagelsesretten omfatter både de aktiver der hører til din egen bodel og i princippet også de aktiver, der hører til din ægtefælles bodel, men kun aktiver, der er omfattet af delingsformuen (tidligere fællesejet), og det betyder derfor også, at aktiver omfattet af en ægtefælles særeje ikke er omfattet af reglerne om udtagelsesret. Udtagelsen af aktiver kan ske efter aftale mellem ægtefællerne – men der opstår dog i den forbindelse også et spørgsmål, om man ved sin handlemåde under ægtefælleskiftet, kan antages at have udtaget aktiver; med andre ord, altså en stiltiende udtagelse af et aktiv.

    I en dom afsagt af Østre Landsret har problemstillingen været behandlet. Dommen handler om to ægtefæller, hvor der opstod tvist om, hvorvidt manden kunne anses for at have udtaget ejendommen. Det fremgår af sagen, at M via et brev sendt fra hans advokat til H tilkendegav et ønske om at udtage ejendommen, men der var ikke indgået en udtrykkelig aftale herom. Det fremgår tillige, at M efter H fra fraflyttet ejendommen, havde optaget et lån i ejendommen, at han havde gjort det egenhændigt og uden at han havde indhentet samtykke fra H til låneoptagelsen i ejendommen. M havde heller ikke informeret H om låneoptagelsen. Landsretten fandt derfor, at M fra tidspunktet hvor han optog lånet havde rådet over ejendommen. Den måde M havde rådet over ejendommen på kunne sidestilles med en ejers råden. Det betød derfor, at M måtte anses for at have udtaget ejendommen. Landsretten statuerede således, at M, selvom der ikke var indgået en udtrykkelig aftale herom, havde udtaget ejendommen på grund af den måde han havde disponeret over denne på. Udgangspunkt er at man værdiansættes aktiver på tidspunktet for skæringsdagen/bodelingens afslutning. Dette medmindre et aktiv er udlagt på et tidligere tidspunkt. Det er vigtigt du allerede fra start gør dig overvejelser om tidspunktet for udtagelse af f.eks. din
    virksomhed.

    Står du over for en forestående bodeling og har du spørgsmål så kontakt os på am@ret-raad.dk

    I Ikke-kategoriseret
  • Fremtidsfuldmagt for virksomhedsejeren og hvordan bruger man den til at sikre generationsskiftet?

    Hvad er en fremtidsfuldmagt?

    En fremtidsfuldmagt bruges til at bestemme, hvem der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, såfremt du selv bliver ude af stand hertil. Den kan således laves til at sikre både dine privatøkonomiske og personlige forhold samt dine virksomhedsforhold. Når man som virksomhedsejer laver en fremtidsfuldmagt, som skal sikre virksomheden, skal man bla.
    overveje:

    – 1) om der allerede i virksomhedsregi er regler der regulerer i fald du bliver ude af stand til at varetage dine anliggende, således der tages højde herfor ved oprettelse af fremtidsfuldmagten.
    – 2) er det samme person der skal varetage dine privatøkonomiske forhold samt dine virksomhedsforhold.
    – 3) skal der være et tilsyn.
    – 4) skal opgaven kunne delegeres og i bekræftende fald til hvem.
    – 5) skal der være underliggende retningslinjer som gør det nemmere særligt i forhold til virksomhedsdelen at sætte sig ind i driften mv.
    – 6) hvor længe skal driften fortsætte via fuldmagten- hvad skal sigtet med fuldmagten være?
    – etc.

    Fremtidsfuldmagt i forhold til generationsskifte?

    En fremtidsfuldmagt er også relevant i forhold til hvis I er ved at generationsskifte til sikring af, hvis der sker noget enten på den ene eller den anden side undervejs i generationsskifte, således at generationsskiftet kan gennemføres hhv. tilbagerulles. Det er i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at hvis generationsskiftet indebærer gavemomenter skal disse klart og konkret anføres- uden der er overladt et skøn heri. Pas i den forbindelse også på i forhold til selvkontrahering, da der i forhold til lov om fremtidsfuldmagter gælder et forbud mod
    selvkontrahering. Mange vælger i forbindelse med generationsskiftebestemmelser at have underliggende interne retningslinjer, da fuldmagten som sådan offentliggøres ved ikraftsættelse. Endelig bør testamente og dermed det skatte/afgiftsmæssige sammentænkes med fuldmagten og generationsskiftet.

    Hvis du har spørgsmål til oprettelsen af en fremtidsfuldmagt eller testamente, herunder i forbindelse med et forestående generationsskifte, så kontakt os på am@ret-raad.dk.

    I Ikke-kategoriseret
  • Adgangen til at blive bekendt med den andens oplysninger i forbindelse med bodelingen

    Det retlige udgangspunkt i forbindelse med en bodeling er, at ægtefællerne selv skal indhente og udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at fællesboet kan deles. Det er for eksempel oplysninger fra Pensionsinfo, skattemapper mv.

    Når et ægtefælleskiftet bliver behandlet ved bobehandler, skal bobehandleren sikre sig, at alle de nødvendige oplysninger foreligger, således at fællesboet kan deles på en måde hvorpå der tages stilling til alle aktiver og gældsforpligtelser. Hvis ikke ægtefællerne vil indhente eller udleverer oplysningerne, kan bobehandleren selv indhente oplysningerne fra offentlige myndigheder, pensionsselskaber osv. Bobehandleren eller den ene af ægtefællerne kan således bede skifteretten om at træffe afgørelse om indhentelsen af oplysningerne, hvis en ægtefælle modsætter sig indhentelsen. Til tider kan der i forbindelse med en bodeling opstå tvivl om hvilke oplysninger den anden part kan bede om indsigt i. Det er alene er de oplysninger, der er nødvendige for, at fællesboet kan deles, der skal indhentes.

    Det er således en konkret vurdering, om de pågældende oplysninger skal indhentes eller ej. Som eksempel fra praksis kan nævnes en sag fra 2018, hvor Landsretten afsagde en kendelse i en sag om indhentelse af oplysninger fra den ene ægtefælle. Sagen handlede om, at skifteretten tidligere under ægtefælleskiftet havde pålagt bobehandleren at indhente mandens skattemapper, fordi der var uenighed mellem ægtefællerne om et passiv (en gældspost) i boopgørelsen. Manden frafaldt dog at gøre passivet gældende, hvorfor han og bobestyreren mente, at der ikke længere var grundlag for at indhente skatteoplysningerne. Skifteretten var enig i denne betragtning og anførte, at idet manden ikke længere gjorde passivet gældende, var der ikke grundlag for at pålægge manden at udlevere sine skatteoplysninger, og de mente derfor ikke, at oplysningerne var nødvendige for ægtefælleskiftet.

    Hustruen kærede kendelsen til Landsretten, som ændrede skifterettens kendelse. Landsretten anførte, at selvom manden ikke længere gjorde passivet gældende, så måtte skatteoplysningerne stadig antages at være nødvendige for at dele fællesboet og manden skulle derfor udlevere hans skatteoplysninger. Det forhold, at manden anførte, at han ønskede at beskytte sin person og sine persondata, kunne ikke ændre på, at skatteoplysningerne skulle udleveres.

    Din eks-ægtefælle har således ret til at blive bekendt med dine oplysninger i forbindelse med ægtefælleskiftet, i det omfang det må antages, at oplysningerne er nødvendige for at dele jeres fællesbo.

    Står du i en forestående skilsmisse og har du spørgsmål til bodeling så kontakt os på am@ret-raad.dk

    I Ikke-kategoriseret