Vi får flere og flere digitale platforme og digitale aktiver. Men hvad ønsker du der skal ske med dit digitale liv den dag du dør?

På samme måde som dine fysiske aktiver (bil, hus, konti, indbo etc.) er det vigtigt, at du forholder dig til, hvad der skal ske med fx dine data på computere, spilkonto, facebooke etc., når du ikke her mere.

Jeg vil gerne give tilladelse til mine efterladte
Hvis du ønsker, at din ægtefælle, dine nærmeste pårørende eller anden familie skal have adgang til dine digitale rettigheder ved din død, skal du tage stilling til det i god tid.

Adgang til e-Boks:
Når Folkeregistret har noteret et dødsfald, spærres afdødes e-Boks. Herefter kan de efterladte eller bobestyreren søge om adgang til afdødes e-Boks på deres hjemmeside. Her skal man blandt andet bruge en skifteretsattest og/eller skiftefuldmagter. Der kan kun gives adgang til én e-Boks, selvom der er flere efterladte. Post fra det offentlige opbevares i e-Boks i 5 år efter dødsfaldet. Dokumenter fra private afsendere slettes efter 15 måneder. Det kan for eksempel være bank, fagforening eller forsikringsselskab.

Adgang til borger.dk:
Når nogen er død, lukker adgangen til alle informationer på borger.dk. Det er desværre ikke muligt at søge adgang til afdødes data på borger.dk.

Har du brug for at få adgang til informationer, må du kontakte de enkelte myndigheder for at få de oplysninger, du har brug for. Det kan for eksempel være Skattestyrelsen eller afdødes læge.

Adgang til sundhed.dk:
Du kan ikke få adgang til afdødes informationer og journaler på sundhed.dk. Dette gælder også selvom du tidligere i levende live har givet din pårørende adgang til journaler mv.

Som nærmeste pårørende til afdøde har man dog ret til at få informationer om sygdomsforløbet, dødsårsagen og dødsmåden.

Adgang til online konti:
Dine pårørende kan ønske at få adgang til din Facebook-side, din Instagram- og LinkedIn-konto. Dine pårørende kan også ønske at lukke disse, når du afgår ved døden. Uanset hvad kan du hjælpe dine nærmeste ved på forhånd at give de pårørende adgang.

Det du kan gøre, er at gemme dine koder i personlige papirer eller give dem direkte til familien.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der findes mange forskellige platforme for online profiler og konti, og bag hver af disse står der en virksomhed, som kan have forskellige retningslinjer for, hvad der skal ske med den pågældende konto, når en person afgår ved døden. Det kan derfor blive nødvendigt at undersøge virksomhedens politikker herom for at sikre, at dine data kan deles efter din død.

Der er for nyligt afsagt en dom angående de efterladtes adgang til Apple-ID. Her konkluderede Østre Landsret, at de ikke kunne pålægge Apple, at give den efterlevende ægtefælle adgang til afdødes Apple-ID og derved Apple-kontoen efter hun havde fået et bo udleveret til hensidden i uskiftet bo- dette uanset hun skulle bruge adgangen i relation til håndtering af afdødes virksomhed.

Husk derfor at gemme dine koder relevant, hvis du ønsker at dine pårørende skal have adgang til dine digitale kontis og vær klar i forhold til dine ønsker.

Har du spørgsmål til håndtering af digitale aktiver i dødsboer eller til dødsbobehandling i øvrigt så kontakt os på tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

Den løbende udbetaling af pension ophører ved dødsfald. Det betyder, at når vedkommende dør, udbetales der ikke længere pension til den pågældende.

Afhængig af pensionstype vil der i nogle tilfælde f.eks. i forhold til kapital og ratepensioner komme en udbetaling i anledning af dødsfaldet. I udgangspunktet går pensionen uden om boet direkte til den begunstigede. Det også betyder, at udbetalingen ikke sker efter de almindelige regler om arvens fordeling i arveloven eller efter afdødes eventuelle testamente, men til den der er indsat som begunstiget på ordningen i henhold til forsikringsaftaleloven/pensionsopsparingsloven.

Hvem får min pension, når jeg dør?
Ved pensionsopsparerens død får den eller de personer, som er begunstigede i pensionsaftalen udbetalt pensionen.

Sleve begunstigelsen sker ved direkte kontakt til det enkelte pensions/forsikringsselskab, således at begunstigelsen anføres i din pensionsaftale. Begunstigelse kan ikke ske ved testamente.

Er der ikke indsat en begunstiget sker udbetaling til ”nærmeste pårørende”.

I henhold til loven er ”nærmeste pårørende” følgende i prioriteret rækkefølge:

1. Din ægtefæller/registreret partner
2. Din samlever, såfremt I enten har boet sammen i to år, eller at I bor sammen og har/venter fælles barn/børn.
3. Livsarvinger, herunder egne børn, adoptivbørn, børnebørn osv. Det gælder som udgangspunkt ikke stedbørn og plejebørn, medmindre andet følger af de konkrete omstændigheder.
4. Arvinger i dit testamente.
5. Arvinger efter reglerne i arveloven.

Den nye ”nærmest pårørende definition”
For pensionsaftaler oprettet før 1. januar 2008 er samleveren ikke omfattet af nærmeste pårørende definitionen. Det betyder, at har du en pensionsaftale fra før 2008, og der i din pensionsaftale står, at nærmest pårørende er begunstiget ved din død, så er din samlever ikke omfattet heraf. Det vil sige, at din samlever ikke kan få udbetalt din pension, når du afgår ved døden medmindre du indsætter ham/hende som begunstiget på ordningen.

Pensionsselskaber har i flere tilfælde forsøgt at ændre definitionen i pensionsaftalerne fra før 2008 ved en samlet henvendelse. Ved en dom fra Højesteret fra september 2020, kom Højesteret imidlertid frem til at ændring af begunstigelse er så væsentlig et forhold at det i udgangspunktet kræver en aktiv accept.

Derfor: for at der ikke opstår uklarhed om hvem du ønsker skal modtage din pensionsordning så kontakt dit selskab og indsæt en begunstiget. Husk også at tage stilling til subsidiære begunstigede, om udbetalingerne skal være særeje og om udbetalingerne skal være båndlagt i en periode (f.eks. i forhold til børn eller børnebørn).

Har du spørgsmål så kontakt advokat og autoriseret bobestyrer Anne Mortensen tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

Spørgsmålet opstår ofte i forbindelse med, at ens nærmeste pårørende afgår ved døden. Det helt klare
udgangspunkt er, at du ikke som arving hæfter for afdødes gæld. Kravet må anmeldes i dødsboet og er der
ikke midler i dødsboet vil dødsboet blevet behandlet på samme måde som et konkursbo. Undtagelserne
hertil er 1) i forhold til begravelsesomkostninger hvis du står som bestiller 2) i nogle tilfælde påtager du dig
som arving via skifteformen en hæftelse. Dette gælder:

1. Hvis du vælger at sidde i uskiftet bo, bliver du personlig ansvarlig for din afdøde ægtefælles gæld.
2. Hvis du vil får boet udleveret som ægtefælleudlæg, får du udbetalt alle din afdøde ægtefælles værdier, såfremt jeres samlede værdier ikke overstiger et beløb på 850.000 kr. Det betyder, at du også her vil overtage gælden.
3. Behandles boet som privat skifte påtager du dig også en gældshæftelse hvis boet skulle vise sig insolvent og du ikke er i stand til at aflevere boet tilbage.

Det er derfor vigtigt at du i forbindelse med valg af skifteform søger korrekt rådgivning. I forhold til de tre ovennævnte skifteformer vil der være mulighed for at træde tilbage fra gældshæftelsen, hvis boet viser sig insolvent og du kan aflevere boet tilbage.

Den måde du bliver bekendt med hvad der er af gæld ,er via det såkaldte ”proklama”! I statstidende.

Hvad er proklama?
Når en person afgår ved døden, indrykkes proklama i statstidende. Det betyder, at der indrykkes en meddelelse om dødsfaldet og at alle afdødes kreditorer herefter har 8 uger til at anmelde deres krav i afdødes bo. Hvis ikke kravet anmeldes vil det i udgangspunktet blive prækluderet dvs. at det bortfalder.

Skulle det vise sig efter proklamafristens udløb, at boet er insolvent anmodes skifteretten om at træffe beslutning om at boet overgår til insolvensbehandling. Bobehandlingen vil i så fald i vist omfang ske på samme måde som et konkursbo.

Det betyder, at skifteretten udpeger en bobestyrer, som har til opgave at opgøre boets gæld, og fordele værdierne mellem boets kreditorer. Ønsker man som arving at udtage et bestemt aktiv, kan der være mulighed for at købe det af boet.

Gode råd for at undgå at overtage gælden
Lad værdierne blive i boet til proklamafristen er udløbet. Begynder du at bruge af værdierne kan du risikere ikke at kunne aflevere boet tilbage hvis det skulle vise sig insolvent.

Overvej nøje hvilken bobehandlingsform der er den bedste ikke kun i forhold til gældshæftelse men f.eks. også i forhold til skat. Søg rådgivning herom inden udlevering.

Har du spørgsmål så kontakt advokat og autoriseret bobestyrer Anne Mortensen tlf. 89152500 eller am@ret-raad.dk.

En ægtefælle kan anmode om, at skiftet behandles ved en bobehandler, hvis ikke ægtefællerne kan blive enige om delingen af deres fællesbo.
En sag ved skifteretten starten med et vejledningsmøde ved skifteretten. Hvis det ikke lykkedes at blive enige på vejledningsmødet kan hver af parterne bede om, at sagen henvises til en bobehandler.

En bobehandler er en advokat specialiseret i familieret og udpeget af Justitsministeriet til særligt at varetage denne type sager. Hver enkelt ret har et antal autoriserede bobehandler. Disse kan findes på www.domstol.dk., hvor du også kan finde blanketten til at anmode skifteretten om bistand til en bodeling.

Når et ægtefælleskifte behandles i skifteretten, er udgangspunktet, at den ægtefælle der anmoder om, at skiftet skal henvises til bobehandler, skal stille sikkerhed for omkostningerne ved boets behandling. Det drejer sig for eksempel om udgifterne til retsafgiften, bobehandlerens salær, omkostninger til vurderinger mv. Hvis du opfylder de økonomiske betingelser for fri proces er du fritaget for at stille sikkerhed.

Uanset hvem der stiller sikkerhed for omkostningerne er udgangspunktet, at de endelige omkostninger ved ægtefælleskiftet deles mellem ægtefællerne. Bobehandler kan dog indstille andet i særlige tilfælde.

Står du over for en forestående bodeling og overvejer du hvorvidt sagen skal indbringes for skifteretten så
kontakt os på am@ret-raad.dk

Under et ægtefælleskifte har ægtefællerne ret, men ikke pligt til at udtage aktiver der helt eller delvist indgår i ligedelingen af deres fællesbo. Aktiverne skal udtages til vurderingen. Udtagelsesretten omfatter både de aktiver der hører til din egen bodel og i princippet også de aktiver, der hører til din ægtefælles bodel, men kun aktiver, der er omfattet af delingsformuen (tidligere fællesejet), og det betyder derfor også, at aktiver omfattet af en ægtefælles særeje ikke er omfattet af reglerne om udtagelsesret. Udtagelsen af aktiver kan ske efter aftale mellem ægtefællerne – men der opstår dog i den forbindelse også et spørgsmål, om man ved sin handlemåde under ægtefælleskiftet, kan antages at have udtaget aktiver; med andre ord, altså en stiltiende udtagelse af et aktiv.

I en dom afsagt af Østre Landsret har problemstillingen været behandlet. Dommen handler om to ægtefæller, hvor der opstod tvist om, hvorvidt manden kunne anses for at have udtaget ejendommen. Det fremgår af sagen, at M via et brev sendt fra hans advokat til H tilkendegav et ønske om at udtage ejendommen, men der var ikke indgået en udtrykkelig aftale herom. Det fremgår tillige, at M efter H fra fraflyttet ejendommen, havde optaget et lån i ejendommen, at han havde gjort det egenhændigt og uden at han havde indhentet samtykke fra H til låneoptagelsen i ejendommen. M havde heller ikke informeret H om låneoptagelsen. Landsretten fandt derfor, at M fra tidspunktet hvor han optog lånet havde rådet over ejendommen. Den måde M havde rådet over ejendommen på kunne sidestilles med en ejers råden. Det betød derfor, at M måtte anses for at have udtaget ejendommen. Landsretten statuerede således, at M, selvom der ikke var indgået en udtrykkelig aftale herom, havde udtaget ejendommen på grund af den måde han havde disponeret over denne på. Udgangspunkt er at man værdiansættes aktiver på tidspunktet for skæringsdagen/bodelingens afslutning. Dette medmindre et aktiv er udlagt på et tidligere tidspunkt. Det er vigtigt du allerede fra start gør dig overvejelser om tidspunktet for udtagelse af f.eks. din
virksomhed.

Står du over for en forestående bodeling og har du spørgsmål så kontakt os på am@ret-raad.dk

Hvad er en fremtidsfuldmagt?

En fremtidsfuldmagt bruges til at bestemme, hvem der skal varetage dine personlige og/eller økonomiske forhold, såfremt du selv bliver ude af stand hertil. Den kan således laves til at sikre både dine privatøkonomiske og personlige forhold samt dine virksomhedsforhold. Når man som virksomhedsejer laver en fremtidsfuldmagt, som skal sikre virksomheden, skal man bla.
overveje:

– 1) om der allerede i virksomhedsregi er regler der regulerer i fald du bliver ude af stand til at varetage dine anliggende, således der tages højde herfor ved oprettelse af fremtidsfuldmagten.
– 2) er det samme person der skal varetage dine privatøkonomiske forhold samt dine virksomhedsforhold.
– 3) skal der være et tilsyn.
– 4) skal opgaven kunne delegeres og i bekræftende fald til hvem.
– 5) skal der være underliggende retningslinjer som gør det nemmere særligt i forhold til virksomhedsdelen at sætte sig ind i driften mv.
– 6) hvor længe skal driften fortsætte via fuldmagten- hvad skal sigtet med fuldmagten være?
– etc.

Fremtidsfuldmagt i forhold til generationsskifte?

En fremtidsfuldmagt er også relevant i forhold til hvis I er ved at generationsskifte til sikring af, hvis der sker noget enten på den ene eller den anden side undervejs i generationsskifte, således at generationsskiftet kan gennemføres hhv. tilbagerulles. Det er i den forbindelse vigtigt, at være opmærksom på, at hvis generationsskiftet indebærer gavemomenter skal disse klart og konkret anføres- uden der er overladt et skøn heri. Pas i den forbindelse også på i forhold til selvkontrahering, da der i forhold til lov om fremtidsfuldmagter gælder et forbud mod
selvkontrahering. Mange vælger i forbindelse med generationsskiftebestemmelser at have underliggende interne retningslinjer, da fuldmagten som sådan offentliggøres ved ikraftsættelse. Endelig bør testamente og dermed det skatte/afgiftsmæssige sammentænkes med fuldmagten og generationsskiftet.

Hvis du har spørgsmål til oprettelsen af en fremtidsfuldmagt eller testamente, herunder i forbindelse med et forestående generationsskifte, så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Det retlige udgangspunkt i forbindelse med en bodeling er, at ægtefællerne selv skal indhente og udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at fællesboet kan deles. Det er for eksempel oplysninger fra Pensionsinfo, skattemapper mv.

Når et ægtefælleskiftet bliver behandlet ved bobehandler, skal bobehandleren sikre sig, at alle de nødvendige oplysninger foreligger, således at fællesboet kan deles på en måde hvorpå der tages stilling til alle aktiver og gældsforpligtelser. Hvis ikke ægtefællerne vil indhente eller udleverer oplysningerne, kan bobehandleren selv indhente oplysningerne fra offentlige myndigheder, pensionsselskaber osv. Bobehandleren eller den ene af ægtefællerne kan således bede skifteretten om at træffe afgørelse om indhentelsen af oplysningerne, hvis en ægtefælle modsætter sig indhentelsen. Til tider kan der i forbindelse med en bodeling opstå tvivl om hvilke oplysninger den anden part kan bede om indsigt i. Det er alene er de oplysninger, der er nødvendige for, at fællesboet kan deles, der skal indhentes.

Det er således en konkret vurdering, om de pågældende oplysninger skal indhentes eller ej. Som eksempel fra praksis kan nævnes en sag fra 2018, hvor Landsretten afsagde en kendelse i en sag om indhentelse af oplysninger fra den ene ægtefælle. Sagen handlede om, at skifteretten tidligere under ægtefælleskiftet havde pålagt bobehandleren at indhente mandens skattemapper, fordi der var uenighed mellem ægtefællerne om et passiv (en gældspost) i boopgørelsen. Manden frafaldt dog at gøre passivet gældende, hvorfor han og bobestyreren mente, at der ikke længere var grundlag for at indhente skatteoplysningerne. Skifteretten var enig i denne betragtning og anførte, at idet manden ikke længere gjorde passivet gældende, var der ikke grundlag for at pålægge manden at udlevere sine skatteoplysninger, og de mente derfor ikke, at oplysningerne var nødvendige for ægtefælleskiftet.

Hustruen kærede kendelsen til Landsretten, som ændrede skifterettens kendelse. Landsretten anførte, at selvom manden ikke længere gjorde passivet gældende, så måtte skatteoplysningerne stadig antages at være nødvendige for at dele fællesboet og manden skulle derfor udlevere hans skatteoplysninger. Det forhold, at manden anførte, at han ønskede at beskytte sin person og sine persondata, kunne ikke ændre på, at skatteoplysningerne skulle udleveres.

Din eks-ægtefælle har således ret til at blive bekendt med dine oplysninger i forbindelse med ægtefælleskiftet, i det omfang det må antages, at oplysningerne er nødvendige for at dele jeres fællesbo.

Står du i en forestående skilsmisse og har du spørgsmål til bodeling så kontakt os på am@ret-raad.dk

Det helt grundlæggende udgangspunkt i dansk ret er, at der er aftalefrihed således, at parterne kan aftale hvad de vil, så længe aftalerne ikke strid med lov og ærbarhed. En bodelingsaftale er en almindelig aftale, der som udgangspunkt er omfattet af denne aftalefrihed. Når ægtefæller indgår bodelingsaftaler selv, dvs. uden hjælp fra en bobehandler eller advokater, opstår der
dog til tider et spørgsmål om, hvorvidt en bodelingsaftale kan anses for at være gyldig og dermed bindende for parterne. Det kan være den ene part har fortrudt aftalen, at der er aktiver der ikke er taget stilling til eller lign.

Der kører løbende en del sager om hvorvidt indgåede bodelingsaftaler er bindende. Nedenfor kan du læse om en række af de momenter, der kan tages med i vurderingen heraf. Når det skal afgøres om en bodelingsaftale er bindende lægges der i praksis som udgangspunkt vægt på de almindelige regler om aftalers indgåelse. Noget af det første der ses på er, om parterne har afgivet et bindende løfte over for hinanden, således at parterne ved bodelingsaftalen har påtaget sig en retlig forpligtelse til at opfylde denne over for den anden part. Dette betyder i praksis, at der ses på, om man har forpligtet sig over for hinanden- Noget andet der lægges vægt på, når det skal undersøges om parterne har ønsket at forpligte sig retligt over for hinanden er, om bodelingsaftalen er indgået skriftligt eller mundtligt. Selvom en skriftlig bodelingsaftale ikke er et krav, kan en mundtlig bodelingsaftale være svær at bevise for den af ægtefællerne, der gør gældende, at der er indgået en aftale. Ved mundtlige bodelingsaftaler kan det derudover være svært at bevise, hvilke vilkår der er bestemt i aftalen. Den manglende skriftlighed kan således – og vil typisk – blive anset som et udtryk for, at der ikke er indgået en bindende aftale.

Parternes underskrift på bodelingsaftalen taler tillige for, at der er indgået en bindende aftale mellem parterne om delingen af deres fællesbo. Det forhold, at der er uklarhed om vilkår i bodelingsaftalen kan også i sig selv tages som udtryk for, at parterne slet ikke har indgået en bindende aftale. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor der er indgået en aftale, men hvor der ikke er sket fuld og endelig deling af parternes fællesbo, således at alle aktiver og passiver ikke er delt.

Hvis parterne endnu ikke har opfyldt aftalen, er det ikke ensbetydende med, at bodelingsaftalen ikke er bindende, men det kan dog indgå som en del af grundlaget for vurderingen af, om der er indgået en endelig aftale. Det antages generelt, at der stilles strenge krav til beviset for, at der er indgået en bodelingsaftale, og hvis en eller flere af ovenstående momenter ikke er opfyldt, kan det betyde, at bodelingsaftalen ikke anses for at være gyldig. Det antages tillige, at der stilles endnu strengere krav til beviset for, at der er indgået en aftale, hvis aftalen indebærer en skævdeling af boet. Det er derfor vigtigt at have ovenstående momenter i mente, når der udarbejdes bodelingsaftaler.

Står du over for en forestående bodeling og har brug for hjælp til udarbejdelse af bodelingsaftale eller har du lavet en bodelingsaftale med din eks-ægtefælle som du er i tvivl om hvorvidt er gældende så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Bliver du separeret, skilt eller flytter I fra hinanden uden at blive skilt, har det betydning for beregningen af din skat.

Udgangspunktet for beregningen af skatten for ægtefæller er, at det sker på samme måde som for enlige skattepligtige. Der er dog nogle principper, der medfører, at der opstår sambeskatning mellem ægtefællerne, således at ægtefæller, der er samlevende, kan overføre uudnyttede bundfradrag og underskud til hinanden. Denne sambeskatning træder automatisk i kraft fra det år man bliver gift. Når ægtefæller bliver skilt eller separeret ophører sambeskatningen fra det år de går fra hinanden.

Reglerne i kildeskatteloven foreskriver, at sambeskatningen ophører på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Dette betyder altså at bliver man skilt mit på året ophører sambeskatning med tilbagevirkende kraft pr. 1.1., således at ægtefællerne i skattemæssig henseende ikke anses for at have været samlevende i hele det indkomstår, hvor de bliver separeret eller skilt. Separationen eller skilsmissen får således virkning fra begyndelsen af indkomståret og der er således ikke mulighed for at udnytte den anden ægtefælles uudnyttede bundfradrag mv. i dette indkomstår – heller ikke selvom ægtefællerne har været gift i en del af indkomståret.

Det forholder sig anderledes, hvis ægtefæller ophæver samlivet uden at blive separeret eller skilt, men blot flytter fra hinanden. I de tilfælde, hvor ægtefæller flytter fra hinanden uden at blive separeret eller skilt anses samlivet i skattemæssig henseende og dermed sambeskatningen først for ophørt ved udgangen af det år, hvor ægtefællerne ophæver samlivet. Det, der derfor er afgørende for vurderingen af, om sambeskatningen er ophørt er, hvornår samlivet kan anses for at være ophævet. Dette er en konkret vurdering, men der er dog nogle grundlæggende principper. Hvis der er tale om en midlertidig fraflytning, for eksempel på grund af udstationering eller andre forhold vedrørende ægtefællernes job, så anses samlivet ikke for at være ophørt.

Ej heller anses samlivet for ophørt, hvis den ene af ægtefællerne afsoner en længere fængselsstraf. Hvis der derimod er tale om, at ægtefællerne har ophævet samlivet på grund af uoverensstemmelser eller hvis de varigt lever adskilt, anses samlivet for at være ophørt i skattemæssig henseende, hvormed de særlige beskatningsregler for ægtefæller bortfalder fra udgangen af det år, hvor samlivet blev ophævet.

Registreringen af samlivsophævelsen og de skattemæssige aspekter heraf sker ikke automatisk på årsopgørelsen, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom herpå og give skattemyndighederne besked herom. Det er derfor vigtigt, at I, hvis i flytter fra hinanden, bliver skilt eller separeret, er opmærksom på de skattemæssige aspekter i forbindelse hermed.

Har du spørgsmål vedrørende separation, skilsmisse eller samlivsophævelse og de skattemæssige konsekvenser heraf, så kontakt os på am@ret-raad.dk.

Indgåelsen af ægteskab kan få betydning for din skat og dit fradrag. Når skatten for ægtefæller beregnes sker det som udgangspunkt på samme måde, som når skatten for en enlig skattepligtig beregnes. Det betyder således, at hver ægtefælle beskattes på grundlag af egen indkomst uafhængig af den anden ægtefælles indkomst.

Der gælder dog visse regler om sambeskatning, som har betydning for skatteberegningen for ægtefæller. Sambeskatningen træder i kraft fra det år, man bliver gift og det sker automatisk på årsopgørelsen. Reglerne om sambeskatning betyder, at ægtefæller, der er samlevende ved udløbet af indkomstsåret, kan overføre uudnyttede bundfradrag, personfradrag og underskud til hinanden. Det kunne for eksempel være i tilfælde, hvor den ene ægtefælle ikke kan udnytte sit eget personfradrag. Her bliver fradraget automatisk overført til fradraget hos den anden ægtefælle, således at fradraget ikke går til spilde. Dette betyder derfor også, at den samlede skat, der skal betales, bliver mindre, når det uudnyttede fradrag overføres til den anden ægtefælle. Derudover kan man som ægtefæller også overføre et eventuelt underskud til den anden ægtefælle, således at denne kan trække underskuddet fra i sin egen opgørelse, hvilket også bringer ægtefællernes samlede skat ned. Det kunne for eksempel være i tilfælde, hvor I har købt en ejerbolig. Her vil et uudnyttede rentefradrag automatisk blive overført til den anden ægtefælle. Princippet om at overføre underskud i indkomsten gælder også hvor underskuddet opstår, fordi den ene ægtefælle driver selvstændig virksomhed.

Sambeskatningen kan dog også have negative konsekvenser for ægtefæller, for eksempel ved beregningen af topskatten. Dette gælder fordi, kapitalindkomst der overstiger kr. 48.800 (i 2023) indgår i beregningen af topskatten – for ægtefæller er grænsen det dobbelte, således 97.600 kr. Ægtefæller skal ved denne beregning lægge deres samlede positive kapitalindkomst, der overstiger 97.600 kr. oven i indkomsten hos den ægtefælle, der har den højeste personlige indkomst. Hvis dette beløb derefter overstiger bundgrænsen, skal der betales topskat af den positive kapitalindkomst. Det betyder derfor, at hvis den ene ægtefælle har en positiv kapitalindkomst på 80.000 kr., og den anden har en positiv kapitalindkomst på 30.000 kr., så skal der betales topskat af den samlede positive kapitalindkomst. Kapitalindkomsten omfatter blandt andet renteudgifter og renteindtægter.

For at man som ægtefæller kan overføre uudnyttede fradrag eller underskud til hinanden, er det en betingelse, at man er samlevende i skattemæssigt henseende. Samlivet anses for ophævet på tidspunktet for separation eller skilsmisse eller ved udgangen af det år, hvor samlivet er ophævet uden separation eller skilsmisse. Dette betyder derfor, at hvis man som ægtefæller skal kunne overføre uudnyttet fradrag eller underskud til hinanden, så må der ikke være indgivet begæring om skilsmisse eller separation, og samlivet må heller ikke være ophævet på anden måde. Det er derfor også afgørende at skatten tænkes ind i forhold til hvornår anmodning om separation/skilsmisse indgives.

Står du over for en forestående separation/skilsmisse og har du spørgsmål i forhold til skat og bodeling så kontakt os på am@ret-raad.dk