(+45) 89 15 25 00 aarhusc@ret-raad.dkk

Generationsskifte

Generationsskifte af virksomheden bør planlægges i god tid

Generationsskifte af din virksomhed planlægges i god tid, og gerne med en glidende overgang over flere år. Generationsskifte bør altid planlægges i tæt samarbejde med såvel din advokat som din revisor.

Det anbefales, at der laves en køreplan for generationsskiftet i samarbejde mellem nuværende- og fremtidig ejer, disses advokater og selskabets revisor. Herved kan dine tanker omkring hvordan generationsskiftet skal gennemføres blive optimeret i såvel juridisk som skattemæssig henseende.

Afhængigt af hvilken type virksomhed, der er tale om, kan det være fordelagtigt at lave ændringer i selskabsstrukturen og/eller generationsskifte virksomheden ad flere omgange. Dette kan bl.a. have skattemæssige fordele, men fordrer netop, at der er tænkt over generationsskiftet flere år før dette forventes afsluttet.

Et optimalt generationsskifte af en virksomhed fordrer bistand fra en advokat, som både forstår sig på de erhvervsretlige- og de privatretlige elementer. Der kan fx være flere børn at tage hensyn til, samtidig med at en fornuftig fortsat drift af virksomheden fordrer en forfordeling af det barn, der skal overtage virksomheden. Bl.a. derfor er det væsentligt på samme tid at få overvejet fordelingen af arven efter dig og i den forbindelse få udarbejdet/ajourført testamente og evt. ægtepagt.

Kontakt os

Har du spørgsmål eller kommentarer? Benyt dig af formularen, og vi vil vende tilbage til dig hurtigst muligt.