(+45) 89 15 25 00 aarhusc@ret-raad.dkk
  • Afskaffelsen af refleksionsperioden

    Afskaffelsen af refleksionsperioden

    Pr. 01.04 2019 blev alle Familieretssager flyttet fra Statsforvaltningen til Familieretshuet og i denne
    forbindelse indførte man også et nyt skilsmissesystem, der blandt andet indebar en tvungen
    refleksionsperiode på 3 måneder for forældre, som ville skilles uden separation, og som havde børn under
    18 år. Refleksionsperioden betød, at forældre, der ellers var enige om en skilsmisse, ikke kunne få denne
    straks, hvis de havde børn under 18 år.
    Regeringen har vedtaget et lovforslag der pr. 1. juli 2020 afskaffer refleksionsperioden, således at det igen
    bliver muligt for forældre, der er enige om skilsmissen, at blive skilt straks – også selvom de har børn under
    18 år.
    Refleksionsperioden var indført af hensyn til børnene, således at forældrene havde tid til at finde ud af
    forholdene omkring børnene, inden skilsmissen trådte i kraft. Forældrene skulle derfor også gennemgå et
    obligatorisk læringsforløb, for at kunne opfylde betingelserne for at få en direkte skilsmisse uden
    forudgående separation efter de 3 måneder.
    Baggrunden for at refleksionsperioden afskaffes pr. 1. juli 2020 er hensynet til børnene. Ordningen har
    nemlig givet anledning til langt flere konflikter og en væsentlig forøget konfliktoptrapning end tidligere.
    Ordningen trækker således konflikterne i langdrag til skade for de involverede børn. Ordningen med
    refleksionsperioden var også udskældt af fagfolk og foreninger allerede inden loven trådte i kraft. Grunden
    til bekymringen fra fagfolkene var, at der var en risiko for, at børnene ville blive fanget i et system i 3
    måneder. Derudover har de lange sagsbehandlingstider i Familieretshuset medført, at refleksionsperioden
    ikke har haft den ønskede effekt og at forældrene og børnene ikke har fået den rådgivning som var forudsat
    ved indførelsen af refleksionsperioden.
    Afskaffelsen af ordningen medfører for forældre, der er enige om en skilsmisse, at de kan blive skilt straks,
    uanset at de har børn under 18 år og det er således heller ikke længere nødvendigt, at forældrene
    gennemgår det obligatoriske læringsforløb for at opfylde betingelserne for at blive skilt straks.
    Ud over at ordningen med refleksionsperioden afskaffes, er et flertal i Folketinget også blevet enige om at
    afskaffe den tvungne delte bopæl for børnene i de første 3 måneder efter ansøgningen om skilsmisse er
    indgivet – forældrene kan derfor pr. 1. juli 2020 allerede på skilsmissetidspunktet selv beslutte, hvor
    børnene skal have bopæl og således, hvem der skal være henholdsvis bopæls- og samværsforældre.

    I Ikke-kategoriseret
  • Gaver til svigerforældre og svigerbørn

    Hvem er omfattet af boafgiftsloven?

    Blandt andet i forbindelse med generationsskifte indgår ganske ofte overvejelser omkring gaver.

    Stedse føres sager omkring hvem der er omfattet af boafgiftsloven og dermed kan give gaver til hhv 15 og 36,25 % og hvem der er uden for og derfor bliver indkomstbeskattes af evt. gaver.

    Landsskatterettens afgørelse af 31. juli 2019, LSR2019.19-0032825, vedrørte et spørgsmål fra et ægtepar og deres svigersøn. Svigersønnen ønskede at give sine svigerforældre en pengegave. Spørgsmålet til SKAT angik, hvorvidt de måtte modtage en gave fra deres svigersøn uden, at der skulle betales gaveafgift heraf samt om det var korrekt, at der skulle betales 15 % i gaveafgift for gaver der oversteg bundbeløbet?

    SKAT besvarede spørgsmålene med: Ja, der skal ikke betales gaveafgift af beløbet, men gaven er skattepligtig for så vidt den ikke kan anses for at være en lejlighedsgave, henholdsvis, nej, der skal ikke betales gaveafgift af det beløb der overstiger bundbeløbet, men gaven er skattepligtig, således at der skal betales skat af denne, såfremt gaven ikke kan anses for at være en lejlighedsgave.

    Det fremgår af SKAT’s afgørelse, at udgangspunktet er, at gaver skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter statsskattelovens § 4, litra c. Der gælder dog, som en udtagelse hertil, at gaver mellem nære slægtninge, der falder ind under boafgiftslovens § 22, ikke skal medregnes ved indkomstopgørelsen, og således er skatte- og afgiftsfrie, så længe de ikke overstiger bundbeløbet.

    Omfattet af boafgiftslovens § 22 er således blandt andet: børn, stedbørn og deres børn, barns eller stedbarns ægtefælle, afdødt barns eller stedbarns ægtefælle, forældre mv. For disse personer gælder, at de kan modtage og give gaver til hinanden, der er skatte- og afgiftsfrie, så længe de ikke overstiger bundbeløbet. Derudover gælder, at hvis gaver til disse personer overstiger bundbeløbet, så skal der betales gaveafgift på henholdsvis 15 og 36,25 %.

    SKAT lagde herefter til grund, at gaver til personer, der ikke er omfattet af boafgiftslovens § 22, ikke er afgiftspligtige, men i stedet skattepligtige af værdien af den modtagne gave – dog ikke, hvis gaven kan anses for at være en lejlighedsgave.

    SKAT fandt derfor, at svigerforældrene, fordi de ikke var omfattet af bestemmelsen i boafgiftslovens § 22, ville være skattepligtige af gaver modtaget fra deres svigersøn.

    Afgørelsen blev indbragt for Landsskatteretten.

    Her gjorde klagerne gældende, at det måtte have været meningen med bestemmelsen, at gaver kan gives begge veje og ikke kun fra svigerforældre til svigerbørn. De mente derfor, at svigerforældre måtte være omfattet af gavekredsen, således at de kan modtage gave af svigerbørn på samme vilkår som de kan give gaver til svigerbørn.

    Landsskatteretten stadfæstede SKAT’s afgørelse.

    Landsskatteretten lagde vægt på, at svigerforældre ikke er en del af ordlyden i boafgiftslovens § 22. Derudover lagde de til grund, at det ud fra bemærkningerne til lovforslaget om de afgifts- og skattefrie gaver ikke kunne udledes, at boafgiftslovens § 22 skulle omfatte eller finde anvendelse på gaver givet fra svigerbørn til svigerforældre.

    I Generationsskifte